Sådan kan nogle af boligerne i fremtidens Kirkebjerg i Brøndby komme til at se ud. Illustration: Tegnestuen Vandkunsten

Op imod 2.000 boliger på vej i nyt boligområde i Brøndby

Et nyt boligområde med op imod 2.000 boliger er på vej i Brøndby. Det er Kirkebjerg, der skal omdannes fra erhvervsområde til boligområde.

Kommunalbestyrelsen har sendt en ny udviklingsplan i høring, der sætter rammerne for, hvordan fremtidens Kirkebjerg skal udvikles.

– Vi har været gennem en lang proces i kommunalbestyrelsen for at blive klogere på, hvad vi ønsker for Kirkebjerg-området. Vi har blandt andet lyttet til fagfolk, været i dialog med grundejere og fået inspiration fra andre byggerier, siger borgmester Kent Max Magelund (S), Brøndby Kommune.

Tegnestuen Vandkunsten har lavet et forslag til en udviklingsplan for Kirkebjerg.

– Planen er at bygge højere og tættere, end hvad vi ellers er vant til i Brøndby. Men med udviklingsplanen sikrer vi os, at der stadig bliver grønne arealer, og at der bliver taget hensyn til de nuværende naboer, lover borgmesteren.

”Henvendelser fra mange udviklere”
Udviklingsplanen lægger blandt andet vægt på, at områdets erhvervshistorie bliver en del af den nye bydel. Det kommende boligområde ligger tæt på Glostrup Station og den kommende letbane, fremhæver formand for Teknik- og Miljøudvalget, Vagn Kjær-Hansen (SF).

Illustration: Tegnestuen Vandkunsten

– Vi har fået henvendelser fra mange udviklere, der ønsker at komme i jorden hurtigt og begynde at bygge inden for de rammer, som udviklingsplanen udstikker. Og vi går selv i gang med at omlægge Kirkebjerg Parkvej, så det bliver en flot allé i den nye bydel. Så der kommer til at ske noget snart, og vi kan håbe på, at de første borgere kan flytte ind i Kirkebjerg inden for de næste par år, siger udvalgsformanden.

Brøndby Kommunes kommunalbestyrelse besluttede på sit møde 10. oktober at sende forslag til ny udviklingsplan for Kirkebjerg i høring. Udviklingsplanen erstatter de tidligere planer for området, der blandt andet indeholdt tanker om en bydel, hvor bolig og erhverv er blandet.

Udviklingsplanen er i høring frem til den 7. november.

Læs også Byråd godkender ny bydel med 700 boliger i Helsinge

Læs også 30.000 kvm erhvervspark på vej i Brøndby

Læs også Bonava køber grund til 160 boliger på Københavns Vestegn

Læs også Stensdal Group køber 5.000 kvm erhvervsejendom i Brøndby

Læs også 5 giftige højhuse i Brøndby skal rives ned





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder