Expo Real. Foto: Estate Media.
Expo Real. Foto: Estate Media

Rekordantal besøgende på Expo Real

I alt gik over 44.000 gennem indgangen på Europas største ejendomsmesse, Expo Real, fra mandag til onsdag. Expo Real og Mipim er cirka lige store, men mens Expo Real er stærkt fokuseret på det tyske marked og på en tæt mødekalender, er Mipim mere socialt orienteret.

Generelt går det godt i ejendomsmarkedet i Europa, og det afspejlede messen også i år. I første halvdel af 2018 var ejendomsmarkedet det stærkeste siden 2007. Alene i Tyskland er transaktionerne steget med 8 procent i de 3 første kvartaler af 2018 svarende til, at der er omsat ejendom for godt 300 milliarder kr. ifølge mæglerfirmaet JLL.

– Expo Real 2018 afspejler boomet i ejendomssektoren og har sat en ny rekord med 2.095 virksomheder, byer og regioner som udstillere. I 2017 var det tilsvarende tal 2.003, siger adm. direktør Klaus Dittrich, Messe München.

Det er især englænderne, der presset af Brexit, har skruet op for tilstedeværelsen. I 2017 var der således 16 britiske udstillere, mens antallet i år var 47. Det samlede antal deltagere steg til 44.536 over de 3 dage, hvilket er en stigning på 6,6 procent. Blandt deltagerne var borgmestre eller topfolk fra 24 europæiske byer, der deltog i debatter og diskussioner om byudvikling.

Det er ikke længere kun de store byer, der udstiller på Expo Real. I år var Sofia og Liverpool blandt de nye. Blandt de nordiske lande havde Sverige en samlet stand bygget op omkring Stockholm og Göteborg, mens Helsinki som sædvanlig havde en stor stand – den var dog i år lige i nærheden af den svenske, så der kom et samlet nordisk udtryk.

Forventer korrektion i Tyskland
Snakken på messen gik heftigt især om, hvorlænge det nuværende marked kan blive ved. I Tyskland er flere investorer begyndt at sælge ud, fordi de forventer en korrektion. Andre talte om præcis hvor markedet egentlig står i konjunkturcyklussen her præcis 10 år efter finanskrisen.

– Der er fortsat masser af institutionel kapital i markedet, men samtidig er vi i den modne del af den traditionelle ejendomscyklus. Samtidig ser vi en række strukturelle ændringer, som får stor betydning for branchen som ændret demografi, og den måde som kvm bliver brugt på, siger European Head of Transactions John O`Driscoll, AXA IM—Real Assets.

Blandt de andre transeuropæiske temaer var billige – eller bare betalelige – boliger og den digitale udvikling. Mere afgrænset var det svært for de engelske indlægsholdere i de mange debatter ikke at hænge alt op på Brexit. Usikkerheden i det engelske marked er stor. Men her og nu giver det London som ejendomsmarked en fordel i og med, at afkastet netop på grund af risikoen ligger på 4-4,25 procent, mens det i for eksempel Tyskland nærmere rammer 3-3,5 procent.

Deltagere fra 72 lande var i München i denne uge. Flest kom fra Tyskland, UK, Holland, Østrig, Polen, Schweiz, Frankrig, Tjekkiet, Luxembourg, USA og Spanien.

Læs mere om årets messe RD på Expo Real: Stor interesse for dansk finansiering (+)

Læs også Ingen ved, hvad Brexit betyder

Læs reportagen fra Expo Real i 2008, hvor mantraet endnu var Dette er ikke en ejendomskrise men en finanskrise. Find magasinet her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder