Bente Damgaard. Foto: Schmidt Hammer Lassen Architects

Adm. direktør i Schmidt Hammer Lassen Architects stopper

Schmidt Hammer Lassen Architects skal på jagt efter en ny adm. direktør, eftersom Bente Damgaard har orienteret bestyrelsen om, at hun efter 14 år i spidsen for virksomheden stopper.

Der bliver tale om en glidende overgang, så Bente Damgaard får mulighed for gradvist at overdrage ansvaret, mens hendes afløser findes. Hendes sidste arbejdsdag bliver i november.

Bente Damgaard kom til Schmidt Hammer Lassen in 2004 som økonomidirektør og blev i 2005 udnævnt til adm. direktør. I de sidste 14 år har hun ledet virksomheden gennem økonomisk opsving, finanskrise og internationalisering. Blandt Bente Damgaards resultater fremhæves etableringen af kontorer i Europa og Asien og senest sammenlægningen med Perkins+Will.

– Det har været et kæmpe privilegium at stå i spidsen for en så talentfuld gruppe af medarbejdere i en vigtig periode præget af forandring og vækst.

– Selvom mit valg betyder, at jeg nu forlader Schmidt Hammer Lassen, så ved jeg, at firmaet står stærkere end nogensinde, og jeg er overbevist om, at virksomheden vil fortsætte sin opadgående kurve, siger Bente Damgaard.

Læs også SHL vinder maritimt projekt i Liverpool til 170 millioner kr.

Flere ændringer siden foråret
Siden foråret har firmaet udvidet partnerkredsen, ansat en ny Operations Director, og medarbejderskaren er vokset til over 200.

– Bente Damgaard har spillet en helt afgørende rolle i at gøre virksomheden til det, den er i dag. Vi er taknemmelige for både hendes lederskab og venskab, og vi ønsker hende al mulig held og lykke, siger Kristian Ahlmark, partner, Design Director i København og medlem af Schmidt Hammer Lassens bestyrelse.

Schmidt Hammer Lassen Architects landede i 2017 et overskud på 6,0 millioner kr. mod et overskud på 4,7 millioner i 2016. Selskabet med hovedkontor i Aarhus forventer en ”betydelig udvikling” efter sammenlægningen med amerikanske Perkins+Will i starten af i år.

Læs mere i Schmidt Hammer Lassen går sammen med globale Perkins+Will

I 2017 udbyggede arkitektvirksomheden sin projektportefølje ved at vinde en række prestigefyldte konkurrencer, blandt andet shoppingcentret Fisketorvets ombygning og udvidelse i København samt udvikling af 15.000 kvm boliger og erhverv i Kirkjusandur i Island.

2017 blev også året, hvor Schmidt Hammer Lassens første amerikanske projekt blev offentliggjort.

Læs mere i SHL øger overskuddet og er optimistisk efter sammenlægning med Perkins+Will (+)

Læs også 7 nye partnere i Schmidt Hammer Lassen Architects

Læs mange flere navnehistorier her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder