onsdag 15. august 2018 09:35
Aarsleff opjusterer forventningerne til 2017/18
Per Aarsleff Holding har i forbindelse med den igangværende udarbejdelse af delårsrapporten for 3. kvartal 2017/18 besluttet at opjustere helårsforventningerne til EBIT-resultatet for 2017/18 til 470 millioner kr. mod tidligere forventet 450 millioner kr.
I det forløbende år har entreprenørkoncernen indgået kontrakt med Danica Pension om at bygge Danske Banks nye hovedkontor på den tidligere posthusgrund på Bernstorffsgade i København. Desuden var Aarsleff den foretrukne entreprenør på Kronløbs-projektet i Nordhavn.
Det er Anlæg & Byggeri-segmentet der hiver forventningerne op. Marginen forventes at stige fra cirka 3,5 procent til cirka 4,0 procent. Forventningerne til marginen for Fundering-segmentet nedjusteres dog fra cirka 5,0 procent til cirka 4,0 procent. Forventningerne til marginen for Rørteknik-segmentet fastholdes uændret på cirka 4,5 procent.
Delårsrapporten for 3. kvartal 2017/18 offentliggøres 28. august 2018.
Læs også: Aarsleff valgt som foretrukken entreprenør til milliardprojekt i Nordhavn
Læs også: NPV vender negativt driftsresultat (+)