(Foto: Vilhelm Lauritzen Arkitekter)

Aarsleff valgt som foretrukken entreprenør til milliardprojekt i Nordhavn

Kronløbsøen Projekt, der er et konsortium bestående af By & Havn, PensionDanmark og Nordkranen Ejendomsudviklingsselskab, har meddelt, at Per Aarsleff efter afgivelse af tilbud er udvalgt til at gå videre i projekteringsfasen af byggeriet af tunnel og boliger på Kronløbsøen i Københavns Nordhavn. Projekteringsfasen forventes at vare tre måneder.

I projekteringsfasen skal Aarsleff sammen med rådgiverteamet foretage projektoptimeringer, så bygherres ønsker til kvalitetsniveau, budget og tidsplan imødekommes. Rådgiverteamet, der i 2016 vandt konkurrencen om at tegne byggeriet, består af Vilhelm Lauritzen Arkitekter, Cobe, Rambøll og Sted.

Såfremt denne fase forløber planmæssigt, er det parternes hensigt efterfølgende at indgå en totalentreprisekontrakt.

Projektet omfatter cirka 8.000 kvadratmeter boliger på Fortkaj, adgangstunnel ud til Kronløbsøen, parkeringskælder i tre etager og cirka 25.000 kvadratmeter bolig- og erhvervsbyggeri i seks separate bebyggelser oven på parkeringskælderen.

Kontraktsummen på totalentreprisekontrakten forventes at udgøre over 1 milliard kroner og vil ikke ændre Aarsleffs forventninger til resultatet for regnskabsåret 2017/18.

Læs også: FB Gruppen sælger 489 lejligheder for 1,2 milliarder kr. til Heimstaden

Læs også: Aarsleff og CBRE udvikler 7.500 kvm erhvervsområde i Aarhus Syd

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder