Jes Transbøl. Foto: DSB.

DSB omdanner 5500 kvm værkstedsarealer til midlertidige studieboliger

DSB Ejendomme udbyder nu et areal på 5500 kvm til udlejning til midlertidige studieboliger. Arealet ligger i et attraktivt grønt område i yderkanten af DSB’s værkstedsarealer på Vesterbro, hvor der forventet skal etableres 80 til 100 studieboliger med to værelser i hver.

Der inviteres nu til at komme med bud på, hvordan boligerne skal se ud. Det er den nye planlov, der muliggør, at der i en periode på op til ti år kan etableres midlertidige boliger til studerende inden for den eksisterende lokalplan.

Underdirektør for DSB Ejendomme Jes Transbøl forventer, at de kommende studieboliger kan skabe et attraktivt og spændende miljø på arealerne.

– Vi forventer, at de studerende sammen med en kommende midlertidig skole vil kunne skabe en god stemning på arealerne, hvor mange børn og studerende vil have deres daglige gang. DSB Ejendomme arbejder i øjeblikket på at få flere arealer i det område af Otto Busses Vej i spil med midlertidige udlejninger, og vi er allerede i dialog med et par stykker, siger Jes Transbøl.

Læs også: Regeringen ønsker især flere små boliger i København

Læs også: Hollandske Camelot vil fylde tomme erhvervsejendomme med midlertidige boliger





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder