Bygning 7 (midt i billedet) huser blandt andet Akutmodtagelsen på Bispebjerg Hospital. Bygningen bliver snart udvidet med en midlertidig tilbygning, der skal rumme en røntgenklinik og en ny indgang for akutte patienter. Akuthus-byggegrunden ses nord for bygningen. Foto: Dragør Luftfoto

Bispebjerg Hospital bliver midlertidigt udvidet med 750 kvm

Nyt Hospital Bispebjerg er under opførelse, og hospitalet får nu midlertidigt tilføjet 750 kvm, der skal fungere, mens byggeriet står på.

Således bliver Akutmodtagelsen opgraderet med i alt 750 kvm, der skal rumme en ny modtagelse og en midlertidig røntgenklinik med det astronomiske tilnavn Mars (Midlertidig Akut- og Røntgen-Satellit).

Den midlertidige bygning i forbindelse med Akutmodtagelsen skal sikre, at akutpatienter nemmere kan få foretaget røntgenundersøgelser – og dermed hurtigere få stillet en diagnose.

Totalentreprisen er netop blevet tildelt MT Højgaard, og byggeriet går i gang i løbet af efteråret.

Den nye Akutmodtagelse i Akuthuset er først klar til at modtage patienter omkring 2023, så i den mellemliggende periode kan patienter få scannet hovedet eller røntgenfotograferet benet i den nye Mars-bygning – frem for at skulle sendes 500 m gennem en tunnel til den store, nye røntgenafdeling.

Læs også Bispebjerg skærer 2 år af byggetid og sparer 300 millioner kr.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder