Estate Media –

Nyheder – Danmark

En omprioritering betyder, at den nordlige del af Akuthuset (midt i billedet) kan opføres hurtigere. Op mod to år kan skæres af den oprindelige tidsplan. Illustration: Friis & Moltke.

Choktidsplan: Bispebjerg skærer 2 år af byggetid og sparer 300 millioner kr.

Regionsrådet i Region Hovedstaden har netop godkendt en omprioritering, der betyder, at Akuthuset i Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg kan bygges op til to år hurtigere end oprindeligt planlagt. Samlet vil det betyde en besparelse på et 3-cifret millionbeløb.

Kamilla Sevel

torsdag 26. oktober 2017 10:36

Mens den ene skandalesag om overskredne budgetter og tidsplaner på hospitalsbyggerier har rullet over hele Danmark de seneste år og præget branchen, så har Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg netop offentliggjort, at de kan skære 2 år af byggetiden. I stedet for at have et færdigt Akuthus i 2024, bliver det nu klar til patienter ved årsskiftet 2022/2023.

– Vi har haft et forbilledligt samarbejde med både klinikerne og vores totalrådgiver. Alle parter har spillet ind og bragt ofre. Hvis bare én havde haft nej-hatten på, kunne det ikke lykkes, siger en glad projektansvarlig vicedirektør Claes Brylle Hallqvist fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Den gordiske knude i byggeprojektet er nordenden af den eksisterende bygning 7, der ligger midt på hospitalsområdet og rummer blandt andet røntgenafdeling og operationsgang. Oprindeligt var det planen at bygge Akuthuset oppe fra Tuborgvej, stoppe på halvvejen for at flytte funktionerne i bygning 7, rive bygning 7 ned og bygge færdig. Det indebar cirka halvandet års byggepause midt i det hele.

– Men hvad nu, hvis vi kunne rive nordenden af bygning 7 ned og bygge hele Akuthuset ud i ét? spurgte vi en dag os selv, og siden har vi ikke sluppet tanken. Gevinsterne ved at blive hurtigere færdige er store. Både økonomisk, fordi vi ikke skal have både Frederiksberg- og Bispebjerg-matriklerne i drift i så lang tid, og kvalitetsmæssigt, fordi vi hurtigere får et helt nyt hospital, forklarer Claes Brylle Hallqvist.

Løsningen er, at man bygger nordblokken af Akuthuset i en form for ”lynspor” fra sommeren 2018 til 2020. Det betyder, at røntgen og operationsgang kommer til at ligge lidt væk fra resten af hospitalet, men forbundet via tunnel som en slags ”anneks”. Desuden etableres en røntgen-satellit ved Akutmodtagelsen. Der lægges ikke skjul på, at det bliver en ret udfordrende tid:

– Det bliver en hel del besværligere for os, men det bliver bedre, at det nye hospital bygges færdigt før planlagt. For vores afdeling, som lige nu ligger spredt flere steder på hospitalet, er det en stor fordel, at vi i det nye hospital får samlet funktionerne, siger ledende overlæge Lars Tue Sørensen fra Abdominalcenteret, Kirugisk Afdeling, som skal bo i nordblokken.

Det er heller ikke uden omkostninger at bygge hurtigere. Der skal bruges cirka 64 millioner kroner på genhusning i form af midlertidige røntgen-funktioner, kontorer og indgang i nordblokken. Til gengæld er der et trecifret millionbeløb at hente ved, at byggeriet er færdigt cirka to år hurtigere.

Claes Brylle Hallquist. Foto: Byggeriets Billedbank.

Byggeriet af nordblokken bliver udbudt i en totalentreprise i starten af 2018.

– Vi har oplevet en stor interesse fra entreprenørbranchen i forhold til byggeriet af Akuthuset, så jeg håber, at nogle dygtige entreprenører vil byde på Nordblokken, når den udbydes i det tidlige forår 2018, siger Claes Brylle Hallqvist.

Det helt store spørgsmål er, hvorfor man ikke havde tænkt på at bygge Akuthuset på denne måde fra starten. Til det svarer Claes Brylle Hallqvist:

– Det her projekt har vist en fleksibilitet langt over, hvad vi havde forventet. Jeg må give en stor ros til vores totalrådgivere, der har udtænkt Akuthuset og sidenhen været med på at skære det til, så vi nu har mulighed for at gennemføre denne optimeringsmulighed.

Totalrådgivere på projektet er KHR Architecture, ARUP og EYP Architecture & Engineering. Projektet er finansieret af Statens Kvalitetsfond med 2,95 milliarder kroner og af Region Hovedstaden med 1,03 milliarder kroner (PL 2009). Region Hovedstaden investerer de kommende år 20 milliarder kr. i hospitalsbyggerier, heraf kommer 9 mia. kr. fra Statens Kvalitetsfond. Byggerierne skaber tidssvarende og funktionelle rammer for den bedste behandling med patienten i centrum.

Kommentarer

Seneste nyt

Ny svensk investor i Danmark fordobler næsten milliardportefølje på et år

Pluss, Regnskab og resultater, Investering / mandag 25. maj 2020

Sjælsø Management opnår trecifret millionoverskud på tre år

Pluss, Regnskab og resultater / mandag 25. maj 2020

Ny dansk proptech-platform skal mindske ledige kvm

PropTech, Pluss, Udlejning / mandag 25. maj 2020

Corona giver rådgivere og ingeniører ’ekstrem usikkerhed’

Corona, Rådgivere / mandag 25. maj 2020

Hillerød-entreprenør forventer ny rekordomsætning i 2020

Regnskab og resultater, Entreprenører / mandag 25. maj 2020

Ilija Batljan frifundet: Jeg er lettet – men ikke overrasket

Investering, Virksomheder og mennesker / fredag 22. maj 2020

Kommende konferencer

Torsdag den 11. juni kl. 10:00

WEBINAR: Hotelmarkedet efter Corona

- med Christian Kielgast, Peter Haaber og Kamilla Sevel

Onsdag den 17. juni kl. 09:00

Erhvervs- og boligmarkedet i Trekantområdet

- investeringer i Vejle, Kolding og Fredericia

Estate Podcast

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland