mandag 09. juli 2018 09:19
Keystones ejerforhold intakt efter Colliers’ opkøb af Sadolin & Albæk
Salget af en majoritetspost i Sadolin & Albæk til Colliers International Group Inc. og den efterfølgende sammenlægning af Colliers’ danske aktiviteter med Sadolin & Albæk medfører ingen ændringer af ejerforholdene for Keystone Investment Management.
– Det er således fortsat de tidligere partnere af Sadolin & Albæk, som er minoritetsaktionærer i Keystone, hvis aktiviteter vil fortsætte uændret, oplyser adm. direktør, partner og medstifter Morten Schultz, Keystone Investment Management.
Som Estate Media skrev for nylig, har Europa Capital med hovedkontor i London købt et boligprojekt med 235 nye, delevenlige lejligheder i Aarhus Nord. Det er sket i et joint venture med Keystone, som ejer en mindre del af projektet.
Læs mere i Kapitalforvalter køber 235 nye boliger til primært unge i Aarhus
Morten Schultz ejer 47,5 procent af det danske kapitalforvaltningsselskab, som i dag forvalter for cirka 665 millioner euro – knap 5 milliarder kr. – for en række internationale investorer.
Keystone Investment Management A/S havde i 2017 et overskud på 29,0 millioner kr. mod 15,6 millioner i 2016.
Selskabet havde pr. 31. december 2017 en egenkapital på 42,9 millioner kr. mod 28,0 millioner kr. på samme tidspunkt året før.
Læs også Peter Winther om Colliers-fusion: To forskellige virksomhedskulturer (+)
Læs også JLL: Vi overvejer næste skridt i Danmark (+)
Læs også Cushman & Wakefield RED-direktør: Vi skal hele tiden udvikle os (+)
Læs også Colliers køber Sadolin & Albæk