Topdanmark køber 3.500 kvm Company House i Aarhus

Topdanmark Ejendom har overtaget Zenit Company House I.2, som er udviklet af NCC og indeholder knap 3.500 kvm kontorareal i tre etager.

Zenit Company House I.2 fuldender Zenit Company House-komplekset, der med i alt 20.000 kvm udgør et markant kontorbyggeri på hjørnet af Viborgvej og Ringvejen i Aarhus.

– Købet af Zenit Company House I.2 er et led i vores strategi om at udbygge vores portefølje af ejendomme i Aarhus. Vi forventer, at Zenit Company House I.2 med sit høje kvalitetsniveau og stabile lejeindtægt vil give et solidt afkast i årene fremover, siger Thomas Guldborg, udviklingschef i Topdanmark Ejendom.

Kontorhuset er fuldt udlejet.

Ole Faurby, adm. direktør i NCC Property Development, er også tilfreds med overdragelsen af ejendommen.

– Opførelsen af Zenit Company House er en del af vores langsigtede arbejde med at udvikle kontorejendomme på centrale placeringer i og omkring de store byer, der er attraktive for såvel lejere som investorer, forklarer han.

Påvirker NCC-regnskab positivt
Zenit Company House I.2 er opført efter NCC’ Company House-koncept. Ejendommen indeholder alle almindelige fællesfaciliteter som kantine, konferencelokale, mødecenter samt fitness med omklædning og bad.

Salget registreres og vil have positiv effekt for NCC Property Development i andet kvartal 2018.

Opførelsen af Zenit Company House-komplekset sker som led i NCC’ langsigtede ambition om at bidrage til en bæredygtig udvikling.

Læs også Amerikansk investor køber logistikportefølje til 1,2 milliarder kr.

Læs også PFA køber BRFkredits hovedsæde på 20.000 kvm

Læs også Ejendomsselskab køber 18.000 kvm udviklingsejendom

Læs også Pensionsselskab køber 3 parkeringshuse af Casa

Læs også Jysk-fynsk konsortium bygger boliger og erhverv i Aarhus

Læs også Jysk Pædagogseminarium bliver til 730 boliger

Læs også Tysk kapitalforvalter køber ”Biblioteksparken”-projekt i Aarhus

Læs også Investor køber tidligere DR-ejendom på 33.655 kvm

Læs mange flere nyheder om transaktioner her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder