Forskerparken Cobis på Ole Maaløes Vej 3, 2200 København N

Pensiondanmark køber godt 12.000 kvm forskerpark

For 325 millioner kr. har Pensiondanmark købt Copenhagen Bio Science Park (Cobis) af Cobis Ejendom.

Bygningen rummer 9.301 kvm kontor, 1.987 kvm laboratorier og 980 kvm kælder og er fleksibelt konstrueret, så kontorer let kan omdannes til laboratorier og omvendt.

Ifølge Pensiondanmark er investeringen med til at fastholde Øresundsregionen som et af de absolut førende europæiske miljøer for forskning i biotek og life science. Det sker med over 100 iværksættervirksomheder i forskerparken.

– Det er en attraktiv og langsigtet investering i at skabe gode rammer for danske iværksættervirksomheder. Med købet af Cobis-ejendommen bidrager vi til at give optimale vilkår for, at flere iværksættere fra de førende forskermiljøer kan generere vækst og arbejdspladser i Danmark. Samtidig er Pensiondanmarks medlemmer sikret gode afkast i mange år frem i kraft af en stabil lejer som Cobis på en lang lejekontrakt, siger adm. direktør Torben Möger Pedersen, Pensiondanmark.

Frigør midler
Symbion og DTU Science Park står bag Cobis.

– Med salget af Cobis-ejendommen styrker vi ikke kun iværksættermiljøet omkring biotek og life science. Pensiondanmarks langsigtede investering frigør midler, så vi kan styrke vores indsats for at skabe et endnu stærkere deep tech-miljø omkring DTU. Det er til gavn for hele det danske startup økosystem, siger Steen Donner, adm. direktør i DTU Science Park.

Cobis-ejendommen overtages af Pensiondanmark 1. juli og ligger ved Universitetsparken tæt ved Rigshospitalet og Københavns Universitets Nørre Campus.

Fakta om Copenhagen Bio Science Park

  • Adresse: Ole Maaløes Vej 3, 2200 København N
  • Købspris: 325 millioner kr.
  • Etageareal: 12.268 kvm
  • Sælger: Cobis Ejendom
  • Køber: Pensiondanmark
  • Lejer: Cobis A/S
  • Arkitekter: TNT Arkitekter og Jørn Langvad
  • Byggeår: 1. etape afsluttet 2009. 2. etape afsluttet 2014
  • Overtagelse: 1. juli 2018

Læs også Topdanmark køber bid af aarhusiansk kontorhus på i alt 20.000 kvm

Læs også Amerikansk investor køber logistikportefølje til 1,2 milliarder kr.

Læs også PFA køber BRFkredits hovedsæde på 20.000 kvm

Læs også Ejendomsselskab køber 18.000 kvm udviklingsejendom

Læs også Pensionsselskab køber 3 parkeringshuse af Casa

Læs også Jysk-fynsk konsortium bygger boliger og erhverv i Aarhus

Læs også Jysk Pædagogseminarium bliver til 730 boliger

Læs også Tysk kapitalforvalter køber ”Biblioteksparken”-projekt i Aarhus

Læs også Investor køber tidligere DR-ejendom på 33.655 kvm

Læs mange flere nyheder om transaktioner her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder