Ejendommen ligger på Klampenborgvej 205 i det centrale Lyngby. Foto: Erik Bjørn Kompagni/BRFkredit

PFA køber BRFkredits hovedsæde på 20.000 kvm

640 millioner kr.

Så meget har PFA betalt for BRFkredits knap 20.000 kvm hovedsæde i Lyngby, som hidtil har været ejet af Jyske Bank.

Både Jyske Bank og BRFkredit bliver i ejendommen i forbindelse med transaktionen, da de har tegnet lejekontrakt med PFA. Der sker ikke ændringer i udlejningssituationen som følge af den nye ejer, oplyser parterne.

– Jyske Bank og BRFkredit er meget solide lejere med en velfunderet forretningsmodel, og vi ser frem til, at de på lejebasis skal fortsætte i domicilet på den meget attraktive beliggenhed i et af landets videnscentre. Der er gode udviklingsmuligheder i ejendommen, som både lejer og vi som ejere vil få glæde af, så jeg synes oprigtigt, at det en god handel for alle parter, siger ejendomsdirektør i PFA, Michael Bruhn, som ikke ønsker at uddybe, hvad han konkret mener med gode udviklingsmuligheder.

Investeringen gennemføres som en direkte investering i henhold til PFA’s investeringsstrategi.

Nu oppe på 6 ejendomme i Lyngby
Jyske Bank sælger ejendommen som den sidste i en portefølje af velbeliggende ejendomme i hovedstadsområdet, der er afhændet i løbet af de seneste år med henblik på at fokusere på kerneforretningen og mindske kapitalbindingen.

Ejendommen har i mere end 30 år været hjemsted for BRFkredit, ligesom flere af Jyske Bank-koncernens øvrige funktioner er rykket ind. Ejendommen huser blandt andet Jyske Banks Lyngby-afdeling.

PFA Ejendomme har i forvejen 5 andre investeringer i Lyngby, herunder Lyngby Kulturhus og bygningen, som Maersk Drilling lejer.

Transaktionen er formidlet af Sadolin & Albæk.

Læs også Ejendomsselskab køber 18.000 kvm udviklingsejendom

Læs også Pensionsselskab køber 3 parkeringshuse af Casa

Læs også Jysk-fynsk konsortium bygger boliger og erhverv i Aarhus

Læs også Jysk Pædagogseminarium bliver til 730 boliger

Læs også Tysk kapitalforvalter køber ”Biblioteksparken”-projekt i Aarhus

Læs også Investor køber tidligere DR-ejendom på 33.655 kvm

Læs mange flere nyheder om transaktioner her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder