Transformation: The Silo kåret til flotteste højhus i Europa i 2018

The Silo i Københavns Nordhavn høster nu mere hæder.

Denne gang får den transformerede bygning stor anerkendelse med en international pris som bedste højhus i Europa i 2018. Bygningen var en af de i alt fem europæiske finalister i konkurrencen om CTBUH 2018 Awards. Konkurrencen er blevet afholdt af Council on Tall Buildings and Urban Habitat (CTBUH), som er verdens største organisation inden for højhusbyggeri.

The Silo vandt prisen i konkurrence mod en række langt større højhusbyggerier i både London, Berlin og Paris.

Klaus Kastbjerg ved prisoverrækkelsen i Chicago. I baggrunden ses fra venstre Caroline Nagel (Cobe), Anne-Louise Kastbjerg (Unionkul Holding) og Steve Watts (CTBUH)

– The Silo eksemplificerer vigtigheden af at renovere byers oprindelige strukturer med øje for både miljømæssig bæredygtighed og en etisk og visionær tilgang til at bevare kulturarven, lød begrundelsen blandt andet fra dommerpanelet.

Forvandlingen af den gamle kornsilo er sket i samarbejde mellem arkitektvirksomheden Cobe og bygherrerne Klaus Kastbjerg og NRE Denmark. NRE Denmark har også haft rollen som totalentreprenør.

– For os som arkitekter er noget af det sværeste ved et projekt som dette, at vi allerede havde forelsket os i den gamle struktur. Den gamle kornsilo var en massiv, slank og æstetisk bygning, og opgaven var at forvandle den til et beboeligt hus, samtidig med at vi bevarede siloens gamle sjæl. Med byggeriet viser vi, hvordan det er muligt at skabe unik arkitektur, samtidig med at man bevarer nogle af byens gamle strukturer, siger projektchef Caroline Nagel, Cobe.

Prisoverrækkelsen foregik 30.-31. maj i Chicago i forbindelse med den årlige 2018 Tall + Urban Innovation Conference.

Læs også Det skete igen: Danmark vandt en Mipim Award for Mærsk Tårnet

Læs også Cobe-direktør og ejendomsspecialist ryger ind på talentliste (+)





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder