Estate Media –

Nyheder – Danmark

C.F. Møller vinder Mipim Award 2018.
C.F. Møller vinder Mipim Award 2018. Her er det partner Julian Weyer i midten med trofæet. Til højre for ham partner Lone Wiggers, der holdt takketalen. På billedet ses blandt andre Mette Skjold fra SLA, der har været landskabsarkitekter på projektet, og Nanna Ejlers fra Bygningsstyrelsen. Foto: Mipim

Det skete igen: Danmark vandt en Mipim Award for Mærsk Tårnet

Arkitektfirmaet C.F. Møller, SLA og Bygningsstyrelsen og resten af teamet bag Mærsk Tårnet vandt torsdag aften prisen "Bedste sundhedsbyggeri" ved ejendomsbranchens svar på De Gyldne Palmer, Mipim Awards, mens teamet bag The Silo (Siloen) blev forbigået i kategorien "Bedste renovering". Mærsk Tårnet har haft masser af udfordringer på vejen, men designet er der altså mange, der rigtig godt kan lide.

Søren Duran Duus

torsdag 15. marts 2018 20:54

Danmark scorer gang på gang langt over relativ betydning. Derfor kunne et dansk team endnu engang stå på sejrsskamlen med C. F. Møller, SLA og Bygningsstyrelsen torsdag aften på Mipim. Det blev nemlig til en dansk sejr ved Mipim Awards 2018, som torsdag aften løb af stablen som afslutning på årets Mipim.

Således vandt Mærsk Tårnet i kategorien ”Bedste sundhedsbyggeri”, mens det ikke rakte til sejr for The Silo (Siloen) i kategorien ”Bedste renovering”.

Ud af 227 indleverede projekter fra hele verden havde en jury nomineret 44 projekter – heraf de 2 danske projekter – til at gå videre til Mipim Awards, som er opdelt i 11 kategorier ved den 28. udgave af Mipim Awards, som traditionen tro foregik i Grand Auditorium i Palais des Festivals.

C.F. Møller Architects har tegnet Mærsk Tårnet, som har Bygningsstyrelsen og Københavns Universitet som bygherrer. Tårnet har siden åbningen vundet flere priser. Først blev C.F. Møller udråbt som vinder i kategorien “Higher Education & Research” ved World Architecture Festival. Dernæst var det SLA, som vandt Scandinavian Green Roof Award for bygningens grønne tag. Mærsk Tårnet vandt dertil en pris for kobberfacaden på tårnet med 15 etager med forsknings- og uddannelsesfaciliteter. Og selvom tårnet både økonomisk og teknisk har været udfordret, så er der bred enighed om, at designet og integrationen i byen er lykkedes rigtig godt. Det blev altså endnu engang belønnet torsdag aften.

Bygningen på 75 meter udgør 42.700 etagemeter, og for at gøre plads til byggeriet blev der revet 7.700 kvm ned af den oprindelige Panum-bygning. Af det samlede etageareal optager laboratorier, kontorer og fællesfaciliteter 24.700 kvm.

Siloen blandt finalisterne
Mens det altså blev til sejr for Mærsk Tårnet i kategorien “Bedste sundhedsbyggeri”, blev det til belgisk hæder i kategorien “Bedste renovering” i form af Antwerp Port House, som er tegnet af Zaha Hadid Architects.

Mærsk Tårnet tegnet af C.F. Møller.
Mærsk Tårnet tegnet af C.F. Møller.

Det skete foran The Silo (Siloen). Det danske projekt er udviklet af Klaus Kastbjerg og NRE Denmark, mens arkitektfirmaet Cobe har tegnet ombygningen af den oprindelige kornsilo i Københavns Nordhavn.

Der er 4 finalister i hver af de 11 kategorier ved Mipims awardshow.

Ved Mipim Awards 2017 vandt Vilhelm Lauritzen Arkitekter og Karlsson Arkitekter for Nyt Psykiatrisygehus Slagelse.

I forhold til 2017 og 2016 var årets 2 nominerede danske projekter en tilbagegang, da Danmark tidligere har haft 3 projekter med i konkurrencen.

Læs også Vilhelm Lauritzen og Karlsson vandt ejendomsbranchens gyldne palmer i 2017

Læs også Prisregn til problemfyldt byggeri

Læs også Frank Jensen slog et slag for Greater Copenhagen i Cannes

Læs også Mipim skudt i gang under bagende sydfransk sol

Læs også Lech Walesa, Obamas søster og mange andre kendte indtager Mipim

Læs også Regionsrådsformand inden Mipim: I Greater Copenhagen har vi en fortløbende udfordring

Læs også Overborgmester inden Mipim: Derfor giver messen mening

Se også Her er årets gå-i-byen-guide til Mipim 2018

Læs også Ud af 227 er 2 danske projekter valgt til at gå videre til Mipim Awards

Kommentarer

Seneste nyt

Ugen i ejendom: Afventning i markedet på trods af efterspørgsel

Ugen i ejendom / lørdag 25. maj 2019

KLP køber 19.700 kvm i Carlsberg Byen

Investering, Transaktioner / fredag 24. maj 2019

2E Group sælger 5.000 kvm projekt til kapitalforvalter

Pluss, Projektudvikling, Transaktioner / fredag 24. maj 2019

Mikael Hartmann bliver ny bestyrelsesformand i DE

Virksomheder og mennesker / fredag 24. maj 2019

BIG holder på medarbejderne på trods af utilfredsstillende resultat

Pluss, Arkitektfirmaer, Regnskab og resultater / fredag 24. maj 2019

S vil fjerne milliarder fra byggeriet

Økonomi / fredag 24. maj 2019

Kommende konferencer

Torsdag den 13. juni kl. 09:00

Værdiansættelse af investeringsejendomme

- metoder, opgaver og begrænsninger

Tirsdag den 18. juni kl. 09:00

Erhvervs- og boligmarkedet i Odense

- projektudvikling og investering i Danmarks tredjestørste by

Jobmarked

Nyeste opslag

Indehaver

       

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland