Adm. direktør, stifter og medejer Thomas W. Færch, Gefion Group. Foto: Gefion Group

Budkrig: Gefions børsplaner kan spoleres af Nordic Transport Group

I slutningen af april meddelte Gefion Group, at den danske projektudvikler arbejder målrettet på en børsnotering via det skrantende biotekselskab NeuroSearch.

Planen bliver nu måske spoleret, eftersom transportkoncernen Nordic Transport Group (NTG) torsdag morgen har overgået Gefions tilbud om at give 4 kr. pr. NeuroSearch-aktie.

– NeuroSearch A/S (“NeuroSearch”) har i dag modtaget meddelelse fra Nordic Transport Group Holding A/S (“NTG Holding”) om, at NTG Holding har besluttet at fremsætte et frivilligt offentligt overtagelsestilbud til aktionærerne i NeuroSearch om at erhverve den samlede aktiekapital i NeuroSearch mod et kontant vederlag på DKK 4,45 pr. aktie á nominelt DKK 1,00, skriver NeuroSearch i en fondsbørsmeddelelse.

Læs også Gefion vil skyde genvej til børsen via skrantende biotekselskab

NTG vil 4,45 kr. pr. aktie
NTG’s tilbud om at købe NeuroSearch-aktier til 4,45 kr. pr. aktie ligger dermed 11,25 procent højere end købstilbuddet fra Gefion Group.

– NTG Holding skal offentliggøre et tilbudsdokument inden 4 uger efter dags dato, og NeuroSearch’ bestyrelse vil herefter drøfte tilbuddet og, i henhold til bekendtgørelse om overtagelsestilbud, udsende en redegørelse med fordele og ulemper ved tilbuddet. Bestyrelsen anbefaler NeuroSearch’ aktionærer at afvente denne redegørelse, før de eventuelt accepterer tilbuddet, skriver NeuroSearch.

Formålet med Gefion Groups betingede overtagelsestilbud til aktionærerne i det hårdtprøvede NeuroSearch er at opretholde selskabets børsnotering og herefter indskyde Gefions aktiviteter i selskabet.

Da Gefion Group, der har specialiseret sig i udvikling af boliger og erhvervsejendomme i Storkøbenhavn, kom med tilbuddet om at give 4 kr. pr. NeuroSearch-aktie, var det cirka 30 procent over aktiens lukkekurs torsdag den 26. april. Tilbuddet er blandt andet betinget af, at Gefion Group opnår mere end 50 procent af aktiekapitalen og stemmerettighederne i NeuroSearch.

Læs også Gefion Group får ny driftsdirektør efter Jørgen Junker

Læs også Gefion Group er vokset til 26 fuldtidsansatte fra 14 på et år (+)

Læs også Hanne Sehested er ny marketingchef i Gefion Group

Læs også Gefion udvider med 2 nye salgschefer

Læs også Gefion ansætter ansvarlig for gruppens største projekt med 40.500 kvm

Læs også Gefion Group opruster på juridisk område

Læs om Gefion Group har projekter for 5 milliarder kr.

Læs om Gefion skal bygge hotel og ungdomsboliger ved Femøren for 800 millioner kr.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder