onsdag 02. maj 2018 12:53
Wagner Ejendomme køber 2.700 kvm gågade-ejendom i Aalborg
En 2.700 kvm ejendom på gågaden i Aalborg har fået ny ejer.
Køberne er Trine og Sven Wagner fra Wagner Ejendomme, som har købt ejendommen af Henning Nielsen Lund og datteren Sanne, der har ejet ejendommen på Algade 11-15 i 34 år.
Det er med vemod, at sælgeren har solgt ejendommen, der rummer 4 erhvervslejemål og 9 boliglejemål, og som tidligere husede herretøjskæden Vagn Larsen – tidligere ejet af Henning Nielsen.
– Det gør rigtigt ondt, for Vagn Larsen har været mit liv. Men jeg er 73 år og vil gerne stoppe, mens legen er god. Min datter kan ikke føre det videre, fordi hun bor i København, og en ejendom som denne kræver daglig tilstedeværelse. Men at det er netop Wagner-familien, der køber ejendommen, glæder mig meget. Jeg har i mange år handlet med Sven Wagner gennem hans engrosvirksomhed, fortæller Henning Nielsen Lund.
Handlen er formidlet af Thorkild Kristensen Erhverv.
Ingen er parterne ønsker at oplyse købesummen, men transaktionen er foregået som en selskabshandel. Der sker i forbindelse med handlen ingen ændringer i de nuværende lejemål.
Se liste: Udvalg af de største transaktioner i det danske marked i de seneste måneder (+)
Læs også Aktiv bornholmsk erhvervsmand køber Melsted Badehotel (+)
Læs også Dansk hoteloperatør overtager driften af lufthavnshotel med ”kæmpe potentiale” (+)
Læs også Horesta: 25 procent flere hotelværelser på vej i hele landet
Læs også Se listen: Her er de 10 mest aktive investorer i Danmark i 1. kvartal (+)
Læs også 40 internationale ejendomsinvestorer besøgte København
Læs også Transaktionsvolumen steg 20 procent i 1. kvartal
Læs andre historier om transaktioner her