Dall og Lindhardtsen skifter adm. direktør – Kjeld K. Knudsen går på pension

Kjeld K. Knudsen, arkitekt MAA, partner og administrerende direktør, går på pension.

Kjeld K. Knudsen er uddannet på Kunstakademiets Arkitektskole og blev i 1980 ansat hos Dall & Lindhardtsen i Helsingør. Tre år senere blev han medlem af bestyrelsen og ledelsen i firmaet og i 1990 blev han medejer. Kjeld har været administrerende direktør siden 2002.

Kjeld har igennem årene deltaget i en lang række af tegnestuens projekter. Heriblandt Holstebro Rådhus og Bibliotek, Aalborg Universitet, Tryg Balticas Hovedsæde i Ballerup, Centralsygehusene i Slagelse, Esbjerg og Holbæk, Nærum Gymnasium, Abejunglen og Tropehuset, Flodhestehuset, Fritflyvningsvolieren og Den Arktiske Ring i Zoologisk have i København, Nyt Universitets Hospital i Odense og Nyt Sundhedsvidenskabeligt Fakultet i Odense for blot at nævne nogle.

Efter d. 31. marts 2018 videreføres og ejes Dall & Lindhardtsen fuldt ud og ligeligt af arkitekterne Christian Kloch, Camilla Ulrikkeholm Klinkby og Peter Johansson Jørgensen.

Tegnestuens virke og rådgivningsydelser fortsættes uden yderligere ændringer og den daglige ledelse varetages fremover af de tre indehavere i forening.

Christian Kloch overtager rollen som administrerende direktør, mens Camilla Ulrikkeholm Klinkby vil være ansvarlig for akkvisition og prækvalifikationer og Peter Johansson Jørgensen bliver kommunikationsansvarlig. Alle tre vil ligeledes fortsætte i deres nuværende projektrelaterede roller.

Læs også: H+Arkitekter skifter adm. direktør efter 32 år med Ib Hou på toppen





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder