Nybolig Erhverv henter ny direktør i Nykredits bolig-kæde

Ny administrerende direktør for Nybolig Erhverv kæden bliver Anders Birch Poulsen, som kommer fra en stilling som chefjurist i Nykredit Mægler. Dermed er ledelsesholdet sat i erhvervsmæglerkæden, som en investorgruppe købte af Nykredit i juli 2017.

– Jeg er glad og stolt over, at jeg overtager ledelsen af Danmarks største og stærkeste erhvervsmæglerkæde, hvor jeg glæder mig til i samarbejde med vores dygtige indehavere og medarbejdere at udvikle forretningen til gavn for både kunderne, kæden og vores selvstændige forretninger, siger Anders Birch Poulsen.

Anders Birch Poulsens kommer med en baggrund fra advokatbranchen, hvor han også har været selvstændig i en årrække.

– Det har givet mig indsigt i, hvor meget der kræves, når man er selvstændig erhvervsdrivende. Derfor har jeg også den dybeste respekt for det arbejde, som vores indehavere og deres medarbejdere præsterer i dagligdagen, siger Anders Birch Poulsen, der de seneste godt fem år har været ansat i Nykredit koncernen, hvor han har haft det juridiske ansvar for samarbejdet med bl.a. Nybolig-forretningerne herunder Nybolig Erhverv.

Læs også: Nybolig Erhverv Aalborg køber Nybolig Erhverv Aarhus

Læs også: Claus Hommelhoff, Lars-Erik Larsen og Erik Andresen køber Nybolig Erhverv

 





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder