(foto: Stensdal Group)

Stensdal sælger ud igen på Sjælland – denne gang for 83 millioner kr. i Holbæk

Stensdal Group har indgået aftale med et privatejet investeringsselskab om salg af boligbyggeriet Kastaniehaven i Holbæk. Transaktionsværdien udgør 83 millioner kr., og ejendommen er centralt beliggende i Holbæk nær stationen.

Virksomheden investerer i højere grad i de mellemstore og mindre provinsbyer, og mener at deres investeringer giver et højere afkast end man kan få på mættede ejendomsmarkeder i storbyen.

Læs også: Derfor køber Stensdal Group ejendomme som de fleste går udenom

– Vi glæder os over, at vi er lykkedes med at udvikle dette fine og solide byggeri med familieboliger, som er et positivt bidrag til boligudbuddet i det centrale Holbæk. Transaktionen understøtter den generelle tendens imod, at investorerne efterspørger centralt beliggende boligejendomme i de mellemstore provinsbyer, hvor der kan opnås et meget konkurrencedygtigt afkast sammenlignet med København og Århus, Søren Stensdal, CEO Stensdal Group.

Kastaniehaven består af 40 større familielejligheder samt parkering i kælderniveau. Ejendommen er nyopført og fuldt udlejet. Stensdal Group har forestået indkøb, nedrivning, lokalplan, projektering, opførelse og udlejning.

Det er ikke mere end en uge siden at Stensdal Group solgte et projektbyggeri i Lyngby til den svenske investeringsgigant Heimstaden.

Læs også: Heimstaden køber rækkehusprojekt i Lyngby af Stensdal for 130 millioner kr.

Stensdal Groups igangværende projekter omfatter udvikling af Favrholm City, der med et byggeretsareal på ca. 130.000 kvm, bliver den centrale del af den nye bydel Favrholm, syd for Hillerød, mellem det kommende superhospital og S-togsstation; Fredericia Megacenter, hvor der opføres et storbutikscenter på i alt 13.500 kvm, hvoraf foreløbig er opført en IDEmøbler-butik og hvor en Jem & Fix er under opførelse; Ebeltoft Strand, hvor Hotel Ebeltoft Strand ombygges til 45 ferielejligheder, alle med direkte havudsigt 30 meter fra vandet; Fænø Sund, hvor Stensdal Group har renoveret og sælger 121 ferieboliger med unik beliggenhed direkte til Fænø Sund.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder