Heimstadens investeringer i København
Heimstadens investeringer i København har sat store spor i årets samlede transaktioner

Udenlandske investorer, boligudlejningsejendomme og København driver 2017 frem mod rekordår

Drevet af udenlandske investorer steg handelsaktiviteten til 35 milliarder kr. i de første seks måneder af 2017, og det var 17 procent højere end samme periode i 2016. Det skriver RED i en analyse af ejendomsmarkedet for 2017.

Boligudlejningsejendomme var igen den største investeringskategori, eftersom den udgjorde 31 procent af den samlede aktivitet med handler for cirka 11 milliarder kr. i første halvår. Især boligudlejningsejendomme i hovedstadsområdet var særdeles efterspurgt og regionen tegnede sig således for 7,1 milliarder af de cirka 11 milliarder kr. Det var blandt andet her, at svenske Heimstaden og tyske Patrizia investerede for henholdsvis 4,2 milliarder kr. og 1,4 milliarder kr.

– Investorer i boligudlejningsejendomme kigger primært på fire faktorer, når de investerer. Det er sikkerhed for pengestrømme, demografiudvikling, finansiering og fremtidige salgsmuligheder. På alle fire faktorer ser København meget fordelagtig ud, hvorfor det også er her, vi ser den højeste aktivitet, siger Nicholas Thurø, managing partner hos RED | Cushman & Wakefield.
Udover handler med boligudlejningsejendomme var der også stor aktivitet indenfor kontor- og industrisegmentet i første halvår af 2017.

Med baggrund i den høje aktivitet i 2017 forudser RED et rekordår for erhvervsejendomsmarkedet. I de seneste 4 år har transaktionsvolumen for første halvår udgjort 40-49 procent af det fulde års volumen, og antages dette spænd også at være gældende i år, så vil den samlede handelsaktivitet ende på 71-87 milliarder kr. 2017. Det ser således ud til at overgå de 65 milliarder kr., som der blev registreret ejendomshandler for i 2016.

– Vi tror på, at vi som minimum vil se den samme handelsaktivitet i 2017 som i 2016 og med baggrund i data fra de seneste fire år, så virker det faktisk som et meget konservativt bud. Det er slet ikke utænkeligt, at vi runder en transaktionsvolumen på 75 mia. kr. i år. Der har i de senere år været en generel medvind på erhvervsejendomsmarkedet som følge af fremgangen i økonomien og de lave renter, og disse understøttende faktorer skal selvfølgelig fortsat være tilstede i resten af 2017 for at aktiviteten kan fortsætte på det høje niveau, siger Nicholas Thurø.

Heimstaden køber Hostrups Have for 1,7 milliarder kr.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder