Salget af Nykredits hovedsæde var årets største transaktion

Der var flere bejlere til at tage titlen som årets største transaktion herhjemme i 2016, men i sidste ende blev det Nykredits salg af det karakteristiske hovedsæde, ejendommene Glaskuben og Krystallen, til Dades for 1,5 mia. kr., der løb med prisen blandt de salg, hvor købsprisen er i markedet. Nogle vil mene, at der er tale om to forskellige salg, men da der er tale om samme købere og samme sælgere, tillader vi os på redaktionen at omtale dem som en samlet handel.

På sælgersiden røg Danske Bank ind på Top 1 med salg til både M7Re og Standard Life og blev estimeret årets største sælger med en portefølje over bordet til omkring 3 milliarder kr.

Andre transaktioner, der var oppe at ramme 10-cifrede tal var Heimstadens køb af boliger i Sydhavnen til 1,4 milliarder kr., NREPs salg af BIG Shoppingcenter til CBRE Global Investment Partners og Portus Retail og salget af Carlsberg Fondets ejendomme til PFA, JØP og DIP for 1,1 milliard kr. (alle tal estimeret af Red Property Advisers i Estate Magasin).  Den sidste handel skabte i øvrigt stor utilfredshed blandt beboerne, fordi ejendommene ikke blev tilbudt til dem, og det har da også været mange køberes skræk i 2016, at de endelig havde identificeret et godt opkøb og så valgte beboerne selv at købe ejendommen for øjnene af dem på grund af den lovpligtige tilbudspligt.

En anden tendens var pensionsselskabernes markante skift frem i værdikæden. Og her blev det også til et af årets største tilsagn, da PKA på en af årets sidste dage gav tilsagn om 1,2 milliarder kr. til NVP og boligudvikling i Sydhavnen.

NREPs salg af Big Shopping Center i Herlev blev af Red Property Advisers estimeret til 1,2 milliard kr. og Danske Banks frasalg af 76 blandede kontor/butiks- og boligejendomme til M7 endte med et prisskilt på 800-900 mio. kr. op i nærheden af førstnævnte, men også det svenske ejendomsselskab Wihlborgs Fastigheter køb af 13 ejendomme på i alt 100.000 kvm. fra pensionsselskabet Unipension kom godt med med 700 mio. kr.

Flere handler er foregået i årets sidste dage men offentliggjort i januar – disse er endnu ikke med i oversigten men indbefatter

Læs Året i Ejendom og se årets største transaktioner

Du kan finde en liste over transaktioner i årets sidste måneder i årsnummeret af Estate Magasin her

Læs også: M7 køber 76 ejendomme på 115.000 kvm. af Danske Bank

Læs også: Wihlborgs udvider i Danmark

Læs også: Nykredit sælger hovedsæde til Dades for 1,5 mia. kr.

 





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder