Ugen i ejendom: Standard Life og Per W. Hallgren ryddede bordet

Fredag eftermiddag var mange fra ejendomsbranchen i Københavnsområdet forbi MT Højgaard og Bonavas nye domiciler. Bonava var tidligere NCC bolig, der nu skal stå på helt egne ben og udvikle boliger langt udover NCCs sædvanlige virkeområde i hele Nordeuropa. Det så man ikke mindst på Europas største ejendomsmesse Expo Real i sidste uge, hvor Bonava var en af hovedsponsorerne.

Læs Bonava bygger rækkehuse i Vedbæk

Læs Bonava sælger boligprojekt i Ørestad

Læs MT Højgaard og AP Pension byder på 85.000 kvm. i Vinge

Både MT Højgaard og Bonava har slået sig ned i Gladsaxe/Søborg-området og havde altså valgt at holde reception og indvielse nøjagtig samtidig fredag eftermiddag. Og de er ikke de eneste, der tiltrækkes af Gladsaxe/Søborg, som er et område med en pæn erhvervsmæssig og boligmæssig vækst, som blandt andet tiltrækker den type virksomheder, der ikke gider bøvle med at finde parkeringspladser hver gang de skal frem og tilbage til en kunde, som man gør i centrum af København.

Der var to nyheder, der ryddede bordet som ugens mest læste i uge 41. Og det var Standard Life og Per W. Hallgren, der trak flest læsere. Ugens mest læste nyhed blev Toptoy, der efter måneders sondering, kom af med alle de ejendomme, der huser legetøjsmekkaet  ToysRuS. Og endnu engang blev det skotske Standard Life, der ryddede bordet.

Læs Standard Life køber 14 ejendomme for 485 millioner kr.

Standard Life selv har vi intet set til på den danske scene, da de har opereret med Capital Investment som deres lokale partner, men de er hastigt på vej til at blive en af Danmarks største ejendomsbesiddere. Men er det muligt at have så store ejendomsbesiddelser uden at have direkte interesser i et marked? Ja, sagde britiske M&G Real Estate – en anden af de internationale investorer, der har teamet op med Capital Investment, – da Estate Media mødte dem sidste uge på Expo Real.

– Vi arbejder ud af Stockholm og med effektive rapporteringssystemer er vi trygge ved endnu ikke at have et kontor i København, sagde business fund manager Europe, David Jackson, M&G Real Estate til Estate Media.

M&G har selv købt til omkring 4 procent i København, hvor investeringsforvalteren tidligere på året har købt Kalvebod Brygge 47 og en ejendom på Vimmelskaftet, men det britiske investeringsselskab er også lidt skeptisk overfor det nuværende marked, hvor mange ejendomme er nede på 3-3,5 procent.

Læs M&G Real Estate køber Kalvebod Brygge 47

Læs M&G køber Vimmelskaftet 32-34

Det har Standard Life formentlig ikke været nede på, da de købte porteføljen af ToysRuS ejendomme. De oplysninger, som de ønsker at videregive om handlen inkluderer ikke afkastet, men handlen omfattede dels 14 ejendomme, som nok ikke alle er de nemmeste at genudleje, hvis legetøjsgiganten skulle prioritere anderledes, som Næstved, Holbæk, Hjørring og Randers foruden, at der er “skiftende længde af lejekontrakter” som Capital Investment påpegede. Og selvom Red Property Advisers i en ny rapport denne uge kunne påpege, at der er pæn efterspørgsel på boligudlejningsejendomme også i en by som Randers, så har netop det marked ligesom flere andre provinsmarkeder haft svært ved at tiltrække efterspørgsel i i større målestok de seneste år.

Den anden nyhed, der i denne uge ryddede overskrifterne var offentliggørelsen af, at Per W. Hallgren indtræder som bestyrelsesformand i CEJ Ejendomsadministration.

Læs Per W. Hallgren ny bestyrelsesformand i CEJ

Det har sat spekulationerne i gang flere steder: Vil Jeudan nu få sine ejendomme administreret hos CEJ? Bliver CEJ en del af Jeudan på sigt? Men Per W. Hallgren slår helt fast, at sådan bliver det ikke:

– Vi har ikke planer om øget samarbejde. Absolut ikke. Men den faglighed, der prioriteres højt både i CEJ Administration og i Jeudan, kan vi bruge hos hinanden, siger adm. direktør Per W. Hallgren, der dog ikke vil komme med udmeldinger om CEJs udvikling, før han er kommet bedre ind i forretningen.

Ugen bød også på en længe ventet masterplan. Ligesom med postterminalen i det indre København så har Facebook glødet de seneste uger med protester om, at Amager Fælled skal bebygges. Planen er sidste del af Ørestad, der nu kommer i spil, og selvom alt selvfølgelig principielt kan laves om indtil beslutningen er taget, så er der her tale om en samlet udviklingsplan fra 1992 om hele Ørestad, og det ville meget mærkeligt, hvis man pludselig koblede Amager Fælled kvarteret af.

Læs Masterplan på plads for 260.000 kvm. Amager Fælled kvarter

Ikke mindst fordi det vil ødelægge dynamikken og sammenhængskraften mellem Ørestad Nord, Ørestad City og Ørestad Syd. Så selvfølgelig gør man ikke det. Men nu kommer der et bud på den konkrete udformning af bydelen som den kan se ud, og det er man blevet meget klogere på siden 1992.

Vandkunstens bud på den nye bydel med 260.000 kvm. bliver et spændende nyt område, men også netop et forsøg på at imødekomme kritikerne og give et bud på en bydel, hvor natur og byggeri smelter sammen på en ny og radikalt anderledes måde.

Og der var også andre, der fik planer på plads:

Læs NPV kan gå videre med 93.000 kvm. Vejle-projekt

Læs 58 boliger sætter gang i ny bydel i Egedal

Ugen bød som de seneste uger på flere spændende transaktioner, og det er nu meldt ud fra flere af de store mæglere, at de faktisk tror på, at branchen rammer et nyt rekordtransaktionsniveau på over 60 milliarder kr. i 2016.

Læs PensionDanmark køber ejendom i Aarhus for 151 millioner kr.

Der er stadigvæk meget i pipelinen, så det bliver spændende at se, hvad de næste uger kommer til at byde på, og ikke mindst hvor mange, der er villige til at byde ind på afkastniveauer på 3-4 procent i det danske marked. Og om Standards Lifes beslutning om at tage hele porteføljen med i købet, og dermed som en af de første internationale investorer for alvor bevæger sig udenfor København og Aarhus, kommer til at danne præcedens.

Rigtig god weekend!

Læs Ugen i Ejendom uge 40? Tryk på artiklens tag for alle Ugen i ejendom eller se uge 40 her

Ugen i Ejendom er en klumme skrevet af chefredaktør Kamilla Sevel, sevel@estatemedia.dk  Klummen opsummerer et udvalg af ugens begivenheder og udkommer hver weekend.
(Ugen i Ejendom holder efterårsferie i uge 42)

 





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder