Magthaverne 2020
Magthaverne er en rangliste af de mest magtfulde i den danske ejendomsbranche.
Estate Media har via en struktureret proces og en uafhængig jury udvalgt 50 personer, der er på listen over Magthaverne i ejendomsbranchen. De 50 på listen har altså allerede været igennem både en udvælgelse og en juryafstemning og læserne har derefter via en afstemning placeret dem på listen.
Læs alle artikler om Magthaverne
2020 | Se listen for 2022 her |
-
1 Frank Jensen
Københavns Kommune, OverborgmesterNYPosition:
Gik af i 2020.
-
2 Peter Winther
Colliers, Executive DirectorNYPosition:
Peter Winther har stået i spidsen for først Sadolin & Albæk og senest Colliers siden 1992. Han stoppede som adm. direktør og blev efterfulgt af Carsten Gørtz Petersen i 2021, hvor han i stedet fik titel som Executive Director med fokus på Capital Markets.
Peter Winther har været med til at udvikle branchen via analyser og rapporter fra et tidligt tidspunkt og bliver af mange anset som den, der ved mest om transaktionsmarkedet i Danmark.
Foruden positionen i Colliers sidder Peter Winther også i en række bestyrelser i form af ejendomsselskaberne M. Goldschmidt Ejendomme og C.W. Obel Ejendomme.
-
3 Lars Thylander
Thylander, adm. direktør, partner og stifterNYPosition:
Lars Thylander har skabt Thylander fra en position som selvstændig erhvervsmægler i 1986. Thylander er i dag ekspanderet kraftigt som Investment Management-selskab. I 2022 blev han igen adm. direktør i sit eget selskab, da Kristian Krogh valgte at stoppe på den post.
Blandt de markante opkøb er Danske Banks nuværende hovedsæde i Laksegade, der skal omdannes til en ny bydel i det centrale København og købet af ejendomsselskabet Bostad med en markant boligportefølje.
Lars Thylander er desuden bestyrelsesformand i den nye organisation Real Care, der samler ejendomsaktører om et socialt formål med henblik på at hjælpe trivslen blandt børn og unge.
-
4 Michael Bruhn
PFA Ejendomme, adm. direktørNYPosition:
Som direktør for Danmarks en af Danmarks største institutionelle ejendomsinvestorer bemærker mange helt naturligt, hvordan PFA agerer i markedet. Michael Bruhn har stået i spidsen for PFAs ejendomsinvesteringer siden 2013, hvor han kom til fra Valad Property Group.
Han har tidligere været erhvervsmægler i DTZ og selvstændig mægler i eget selskab.
Aktuelt:
PFA er involveret i en række store byudviklingsprojekter og har også konceptbyggerier som for eksempel Plushusene på vej over hele landet.
-
5 Torben Möger Pedersen
Pensiondanmark, adm. direktørNYPosition:
Torben Möger Pedersen er adm. direktør i Pensiondanmark og dermed øverste ansvarlige for pensionskassens investeringsstrategi. Han har været en del af Pensiondanmark siden 1992, men har meddelt, at han trækker sig i efteråret 2023.
Torben Möger Pedersen besidder en lang række bestyrelsesposter herunder som formand for klimapartnerskabet, formand for CBS, medlem af blandt andet Arbejdernes Landsbank samt Forsikring og Pension, det udenrigspolitiske selskab og investeringskommitteen i Copenhagen Infrastructure Partners, IFU og Symbion.
Aktuelt:
Sidder i bestyrelser for hovedparten af selskabets ejendomsselskaber, der i det daglige ledes af direktør for ejendomme, Marius Møller.
-
6 Kaare Dybvad Bek
Socialdemokratiet, indenrigs- og boligministerNYPosition:
Kaare Dybvad Bek var indenrigs- og boligminister fra januar 2021 og siden 2019 boligminister, indtil han i foråret 2022 blev integrationsminister. Han anses for at være manden bag den nye planlov og chefideolog i regeringen.
Kaare Dybvad Bek har været medlem af Folketinget siden 2015 og har tidligere blandt andet været boligordfører. Kaare Dybvad Bek har skrevet bogen De lærdes tyranni.
Aktuelt:
Slog hurtigt sit navn fast som en handlekraftig minister med §5, stk 2-indgrebet, lagerbeskatning og forslag om udflytning. Anses som manden bag den nye aftale om planloven, som Christian Rabjerg Madsen fuldførte.
-
7 Anne Skovbro
By & Havn, adm. direktørNYPosition:
Anne Skovbro (f. 1969) har været adm. direktør i By & Havn siden august 2018. Hun har gedigen planlægningserfaring fra blandt andet en position som direktør i Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune og har dyb indsigt i byudviklingsprojekter ligesom hun har været filantropidirektør i Realdania.
Anne Skovbro er uddannet civilingeniør i planlægning og har en ph.d. fra Institut for Arkitektur og Design på Aalborg Universitet.
Aktuelt:
By & Havn ejes 95 procent af Københavns Kommune og 5 procent af staten. By & Havn har som byudviklingsselskab, grundejer og havnemyndighed en særlig position og et særligt ansvar i København. By & Havn står blandt andet i spidsen for Københavns nye bydele som Nordhavn, Ørestad, Sydhavn og Lynetteholm.
-
8 Per W. Hallgren
Jeudan, adm. direktørNYPosition:
Per W. Hallgren har siden 1993 været adm. direktør for Danmarks største børsnoterede ejendomsselskab. Når markedet ændrer sig, ser flere danske ejendomsdirektører på Per W. Hallgren og aflæser, hvad den mangeårige direktør siger om markedet.
Han er bestyrelsesformand for tænketanken Cepos, for CEJ Ejendomsadministration og siden 2016 medlem af bestyrelsen i Nykredit.
Aktuelt:
Jeudan har taget et stort skridt ind i både diversitetsdagsorden og ESG med oprettelse af kontorfællesskabet Female Founders i Bredgade og som medstifter af foreningen Real Care, der skal understøtte trivslen hos udsatte børn og unge.
-
9 Marius Møller
Pensiondanmark, direktør for ejendommeNYPosition:
Marius Møller er ansvarlig for PensionDanmarks investeringer i ejendomme. Marius Møller er uddannet bygningsingeniør fra DTU og har en HD i organisation fra CBS.
Han kom til PensionDanmark i 2016 fra en position som adm. direktør i NCC Property Development og har stået i spidsen for udvikling af større byområder gennem tiden som blandt andet Havnestaden, Islands Brygge Syd og Teglholmen samt byggeprojekter i blandt andet Gladsaxe, Hillerød, Lyngby, Vallensbæk, Valby og Aarhus.
Aktuelt:
Skal i gang med store projekter som Trælasten i Aarhus og Fælledby i Ørestad.
-
10 Rasmus Nørgaard
Home.earth, stifterNYPosition:
Rasmus Nørgaard var egentlig salgschef i Nordea Markets, inden han tog til London og blev konsulent i McKinsey & Co. Her mødte han Mikkel Bülow-Lehnsby, og det blev udslagsgivende for de to stiftede Nrep i 2005.
I 2021 trådte Rasmus Nørgaard ud af den daglige drift for at stifte en ny bæredygtig måde at udvikle boliger og byer på. Konceptet hedder home.earth.
Rasmus Nørgaard sidder stadig i bestyrelsen.
Aktuelt:
Home.earth arbejder på det første projekt i Nærheden ved Høje Taastrup. Desuden har selskabet kig på yderligere projekter i Danmark, Finland og Holland.
-
11 Martin Vang Hansen
ATP Ejendomme, adm. direktørNYPosition:
Martin Vang Hansen overtog direktørstolen i ATP Ejendomme i 2018 og har sat sig som erklæret mål at øge organisationens fokus på kunderne. Han kom dengang fra Færch Fonden og har tidligere været CFO i Vækstfonden og senioranalytiker i Nordea.
-
12 Henrik Dahl Jeppesen
PKA Ejendomme, Adm. direktørNYPosition:
Henrik Dahl Jeppesen er adm. direktør for PKA Ejendomme, der er et administrationsselskab, som skal forvalte ejendomsselskabet PKAs store ejendomsportefølje.
Henrik Dahl Jeppesen har brugt det meste af sin karriere i Deas, som han kom til i 1998 og siden indtrådte i selskabets direktion i 2003.
Henrik Dahl Jeppesen er cand. scient.pol. fra Københavns Universitet.
Aktuelt:
Henrik Dahl Jeppesen er i dag bestyrelsesformand i PropTech-selskabet Eindom.
-
13 Mikkel Bülow-Lehnsby
Nrep, FormandNYPosition:
Mikkel Bülow-Lehnsby stiftede Nrep sammen med Rasmus Nørgaard for over 15 år siden. Han har siden udviklet det til Danmarks største ejendomsinvestor. Mikkel Bülow-Lehnsby fokuserer nu på at udbrede Nreps holdningsbaserede tilgang om at “løse problemer” via investeringer fremfor at se investeringer isoleret.
Nrep er i dag en af de mest betydningsfulde ejendomsinvesteringsfonde i Norden. Med adskillige subbrands og nu i et tæt parløb mellem adm. direktør Claus Mathisen og Mikkel Bülow-Lehnsby har Nrep vækstambitioner i næsten alle segmenter i ejendomsmarkedet med en holistisk tilgang til såvel udvikling som drift.
Mikkel Bülow-Lehnsby er formand for det danske Rådet for bæredygtigt byggeri, der står for at uddele bæredygtighedscertificeringen DGNB i Danmark til de byggerier, der kvalificerer sig.
Aktuelt:
Nrep er nu Danmarks største investeringsfond med ejendomme for over 100 milliarder kr. Selskabet har over 500 ansatte og ambitioner om at blive større.
-
14 Jesper Nygård
Realdania, adm. direktørNYPosition:
Jesper Nygård er adm. direktør for Realdania og står dermed i spidsen for en filantropisk forening med omkring 170 .000 medlemmer og store investeringsmuskler. Startede som IT-ansvarlig i EKJ Rådgivende Ingeniører og var i 17 år adm. direktør i boligselskabet KAB med bestyrelsesposter i Boligselskabernes Landsforening og Realdania, som han så efterfølgende blev chef for.
Afkastet fra investeringen af formuen i Realdania danner grundlag for uddelinger af penge til store og små indsatser inden for det byggede miljø. Jesper Nygård er blandt andet bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Virksomhedsledelse (VL), formand i Fondenes Videnscenter, medlem i Brøndby I.F., i C40 Cities Climate Leadership Group og i 2030-panelet.
Aktuelt:
Realdania kom ud af 2021 med et overskud på 3,1 milliard kr. Der blev uddelt 1 milliard kr. og brugt over 12 milliarder kr. på filantropiske projekter i året.
-
15 Rikke Lykke
Deas, CEONYPosition:
Rikke Lykke er adm. direktør i Deas, som hun kom til i 2021. Hun kom fra en position som European Head of Asset Management i det internationale investerings- og asset managementselskab Patrizia, hvor hun havde opbygget en betydelig portefølje i de nordiske lande.
Hun har tidligere været Managing Partner i Atlas Management, hvor hun kom til fra det daværende Landic Property. Hun har også erfaring som Director i Proark og fund manager i Ejendomsinvest. Rikke Lykke har en kandidat i HR fra CBS og har videreuddannet sig på Insead.
Hun sidder i bestyrelsen for DI Ejendom, Ikano Bostad, Proptech Denmark og Real Care.
Aktuelt:
Rikke Lykke har oplyst, at Deas skal gennemgå en forandring, hvor kunderne kommer i centrum og selskabet skal "forbedre måden vi lever på". Hun har allerede gennemført en række ændringer i ledelsen med det for øje.
-
16 Hans-Bo Hyldig
FB Gruppen, adm. direktør og partnerNYPosition:
Hans-Bo Hyldig har siden 2003 udviklet, bygget og solgt kvalitetsboliger i Storkøbenhavn. Han er desuden mangeårig næstformand for Byggesocietetet, og så har han valgt at blande sig i debatten i ejendomsbranchen på mange niveauer, hvor han både har været en stemme i forhold til fordelen ved blandede byer, men også i forhold til at revse branchen for nogle gange at bygge i for lav kvalitet.
Aktuelt:
Største projekt har de seneste år været bydelen Grønttorvet i København, hvor der udvikles 2.300 boliger. Blandt de øvrige projekter er et i Nærheden vest for København med 1.600 boliger på vej og i Holbæk, hvor en ny bydel med 1.000 boliger er på vej.
-
17 Nikolaj Stampe
PKA, Head of Property InvestmentNYPosition:
Nikolaj Stampe har de seneste 16 år stået i spidsen for pensionsselskabet PKAs ejendomsinvesteringer. Han er ansvarlig for pensionskassernes investering i fast ejendom, herunder ansvarlig for den eksisterende ejendomsportefølje samt nyinvesteringer i ejendomme i både Danmark og udlandet.
PKA er Danmarks 8. største ejendomsbesidder med værdier for mere end 27 milliarder kr.
Aktuelt:
Er især kendt for at sætte nye standarder for samarbejde omkring udvikling. Er blandt andet i samarbejde med FB Gruppen i gang med at placere 1,2 milliard kr. i et fællesskabsorienteret og grønt bykvarter i den nye bydel Nærheden i Hedehusene i Høje-Taastrup Kommune vest for København.
-
18 Nicholas Thurø
RED Cushman Wakefield, Managing PartnerNYPosition:
Nicholas Thurø er Managing Partner i RED Cushman Wakefield. Nicholas Thurø bistår danske og internationale klienter med rådgivning i forbindelse med køb, salg og leje af fast ejendom.
Foruden rådgivning arbejder han primært med investering og vurdering. Nicholas Thurø har en HD i finansiering og er uddannet fra CBS i 1999. Han blev ejendomsmægler i 2004 og er i dag blandt en lille håndfuld fremtrædende ledere i den danske erhvervsmæglerbranche, der er med til at sætte dagsordenen. Han optræder ofte som meningsdanner i forhold til prisudvikling og i investeringsspørgsmål med udgangspunkt i REDs analyser og markedsrapporter.
I 2021 var Nicholas Thurø hovedarkitekten bag data-satsningen ReData, der netop har rundet 1.000 scannede transaktioner.
Aktuelt:
Nicholas Thurø har været del af årets jury på Magthaverne.
-
19 Bjarne Jørgensen
Realkredit Danmark, Head of Large Real EstateNYPosition:
Bjarne Jørgensen har ansvar for finansiering af store ejendomsprojekter i Realkredit Danmark/Danske Bank og udlån til de store erhvervskunder. Han har mere end 40 års erfaring i finansieringsverdenen.
Bjarne Jørgensen er desuden formand for Byggesocietetets Københavnsudvalg og en aktiv stemme i forhold til branchens udvikling.
-
20 Mikael Goldschmidt
M. Goldschmidt Ejendomme, FormandNYPosition:
Har en lang række ejendomsinvesteringer samt stort udviklingsprojekt i Hillerød.
-
21 Boris Nørgaard Kjeldsen
Dades, adm. direktør ogNYPosition:
Boris Nørgaard Kjeldsen har været del af direktionen i Dades siden 1992. I forbindelse med overdragelsen af forvaltningen af ejendommene til Nrep stoppede Boris Nørgaard Kjeldsen i Dades i maj. Han varetager fortsat en lang række tillidshverv og bestyrelsesposter herunder som medlem i AG Gruppen.
Aktuelt:
Værdien af Dades’ ejendomsportefølje er siden 2003 steget fra godt 7 milliarder kr. til over 25 milliarder kr. Dades og Nrep, to af Danmarks største aktører på ejendomsmarkedet, indgik i maj 2021 en aftale, der giver Nrep ansvaret for forvaltning og udvikling af Dades’ portefølje.
-
22 Bjarke Ingels
BIG, arkitekt, formand, stifter og partnerNYPosition:
På kort tid er BIG blevet det største danske arkitektfirma, og det er i høj grad Bjarke Ingels, der har været med til at ændre bygningsstilen og vinde konkurrencer over hele verden. Samtidig har han også personligt investeret i flere nyskabende projekter som for eksempel ungdomsboligerne Urban Rigger på Refshaleøen i København og kaktus-tårnene i Esbjerg ligesom BIG i 2021 vandt Ejendomsprisen for årets transaktion i forbindelse med købet af dele af entreprenørselskabet Pihl.
Bjarke Ingels stiftede selskabet i 2005. Han blev hurtigt kendt for at bygge på nye måder, der udfordrede mange af de eksisterende arkitektfirmaer og fik sit gennembrud med Bjerget i Ørestad. I dag har BIG mere end 500 medarbejdere i New York, København, London og Barcelona og i 2016 blev Bjarke Ingels kåret af Time Magazine til en af de 100 mest indflydelsesrige mennesker i verden.
Aktuelt:
BIG har netop vundet konkurrencen om et nyt koncerthus i Prag
-
23 Michael Mortensen
Casa, serieiværksætterNYPosition:
Michael Mortensen har stiftet betydelige selskaber i den danske ejendomsbranche som entreprenørfirmaet Casa, typehusudvikleren Huscompagniet og Hybel. Han sidder i en lang række bestyrelser, der arbejder både med grøn omstilling, udvikling i Horsens og omegn og byggematerialer.
Aktuelt:
Casa Groups historie begyndte i 1985, hvor Michael Mortensen som kun 13 år gammel, grundlagde Ejendomsselskabet Casa. Inspireret af sin far, husbygger Finn Mortensen, ville han skabe en god forretning på at levere gode resultater i byggeri. Michael Mortensen har siden stået i spidsen for flere end 8.500 boligbyggerier og over 500.000 kvm erhvervsbyggeri.
-
24 Peter Olsson
AP Ejendomme, adm. direktørNYPosition:
Peter Olsson er rundet af det gamle Slots- og Ejendomsstyrelsen, hvor han var medansvarlig for at relokalisere adskillige ministerier som Forsvarsministeriet til Holmens Kanal og Miljøministeriet til Højbro Plads.
AP Ejendomme er et selvstændigt selskab under AP Pension.
Aktuelt:
AP Ejendomme er i gang med en markant vækst. Udover domicil til Nykredit og AP Pension i Nordhavn, har selskabet købt store grundområder op i blandt andet Randers og Kolding, hvor der skal bygges helt nye bydele.
-
25 Camilla van Deurs
Københavns Kommune, stadsarkitektNYPosition:
Camilla van Deurs var næsten 13 år partner i Gehl Architects, inden hun i 2019 blev stadsarkitekt. Hun er forankret i Teknik- og Miljøforvaltningen, men lige så hjemmevant i Økonomiforvaltningen. Hun har mandat til at rådgive forvaltning og politikere i sager lige fra planstrategi til det enkelte projekt i byggesagsbehandlingen.
Hun er særligt i vælten i 2023, hvor København er udnævnt til verdens arkitekturby.
Aktuelt:
Er i fuld gang med byrumsforsøg i Middelalderbyen og gør klar til København som arkitekturby i 2023.
-
26 Michael Nielsen
Danica Ejendomsselskab, adm. direktørNYPosition:
Michael Nielsen er direktør for Danica Ejendomme, hvor han kom til fra Danske Shoppingcentre efter i 17 år at have været adm. direktør for ATP Ejendomme. Han sidder med ansvaret for flere store udviklingsprojekter som Postgrunden i centrum af København.
Michael Nielsen er oprindelig uddannet HD i regnskab i 1983.
Aktuelt:
Danicas ejendomsportefølje er en af Danmarks største og fordeler sig med cirka 31 procent erhvervsejendomme, 22 procent butikscentre, 23 procent boliger og 19 procent udviklingsprojekter og udland for 5 procent.
-
27 Christian Fladeland
Heimstaden, Co-CIONYPosition:
Christian Fladeland kom i 2007 ind i ejendomsbranchen via et studiejob som analytiker i den daværende erhvervsmægler Sadolin & Albæk. I 2011 blev han forfremmet til Director, inden han blev partner i 2014.
I dag er han Co-CIO i Heimstaden-koncernen, der er en af de største udenlandske investorer i det danske marked gennem de seneste år. Heimstaden har ejendomme i Sverige, Norge, Tyskland, Holland og Tjekkiet.
Aktuelt:
Senest har Heimstaden sammen med den jyske investor Jens Stausholm købt grunde op mellem Skejby og Tilst, hvor de vil bygge boliger for over 1 milliard kr. med en 10-årig horisont.
-
28 Jannick Nytoft
Ejendomsforeningen Danmark, direktørNYPosition:
Er frontfigur i EjendomDanmark.
-
29 Karen Mosbech
tidl. Freja Ejendomme, tidl. adm. direktørNYPosition:
Karen Mosbech kom til Freja Ejendomme i 2009 som adm. direktør og har siden transformeret det statslige ejendomsselskab. Før skiftet til ejendomsselskabet var hun som direktør i fem år primus motor i opbygningen af Københavns Ejendomme. Hun har selv valgt at gå af per 1. juni 2021.
Aktuelt:
Har meldt ud, at hun bliver i ejendomsbranchen og har en række bestyrelsesposter i blandt andet Boligfonden Kuben.
-
30 Lars Sandahl Sørensen
Dansk Industri, adm. direktørNYPosition:
Ikke på listen i 2021.
-
31 Lars Storr-Hansen
Dansk Byggeri, Adm. direktørNYPosition:
Ikke på listen i 2021.
-
32 Rasmus Juul-Nyholm
Cobblestone, FormandNYPosition:
Rasmus Juul Nyholm er grundlægger af forvaltningsselskabet Cobblestone og medgrundlægger af udviklingsselskabet home.earth.
Han stoppede som adm. direktør i Cobblestone i 2021 og sidder nu som bestyrelsesformand. Han er desuden i bestyrelsen for boligudviklingsselskabet Container Living, bestyrelsesformand i PropTech Denmark og bestyrelsesmedlem i EjendomDanmark.
Aktuelt:
Rasmus Juul-Nyholm er serieiværksætter. Cobblestone er hans største selskab, men i marts 2022 solgte han sin andel af det mindre Domuspro til dataleverandøren Resights.
-
33 Claus Klostermann
Capital Investment, CIONYPosition:
Claus Klostermann er CIO i Capital Investment. Han har dannet makkerpar med Jesper Damborg i mere 20 år og stået for nogle af de største ejendomshandler i blandt andet det indre København. De to startede samarbejdet i Ejendomsinvest, dannede så Property Invest, der gik ned i forbindelse med finanskrisen, og fra 2010 arbejdede de i regi af Saxo Properties. Metoden var enkel: Opsøg de udenlandske investorer og præsenter dem for muligheder, de ikke nødvendigvis selv har set.
I 2013 dannede de Capital Investment, som i dag er både formidler men også asset manager. I oktober 2021 solgte partnerne selskabet til norske Storebrand, men makkerparret fortsætter som ledelse.
Aktuelt:
Capital Investment har på bare to år forøget værdien af Galleri K med over 400 millioner kr. Ejendommene blev solgt til Jeudan i foråret 2022 for 2 milliarder kr. og var med til at sætte afkastbarren.
-
34 Mette Kynne Frandsen
Henning Larsen Architects, Adm. direktørNYPosition:
Ikke på listen i 2021.
-
35 Torben Modvig
Nordstern, CEONYPosition:
Torben Modvig er CEO i Nordstern, der er en fusion af de tidligere kombinerede entreprenør og projektudviklingsselskaber Casa og KPC.
Torben Modvig startede karrieren i det daværende Schaumann Properties og kom derfra til NCC, hvor han stod i spidsen for udvikling af selskabets boliger, mens det blev omdannet til den selvstændige enhed Bonava. I 2019 hentede Michael Mortensen ham til Horsens-entreprenøren Casa.I juli 2021 blev Casa solgt til den tyske kapitalfond ActivumSG, og i foråret 2022 købte Casa så den jyske udvikler KPC.
Aktuelt:
Med en målsætning om at bæredygtighedscertificere alt bolig- og kontorbyggeri i 2023 sætter selskabet nye standarder indenfor bæredygtigt bolig- og erhvervsbyggeri i Danmark.
-
36 Henning Arp-Hansen
Arp-Hansen Group, FormandNYPosition:
Ikke på listen i 2021.
-
37 Rolf Andersson
KAB, ByggedirektørNYPosition:
Ikke på listen i 2021.
-
38 Magnus Nordholm
Fredensborg, adm. direktørNYPosition:
Ikke på listen i 2021.
-
39 Rasmus Brandt Lassen
Bygningsstyrelsen, direktørNYPosition:
Er ikke på listen i 2021.
-
40 Torben Black
C.W. Obel Ejendomme, Adm. direktørNYPosition:
Er ikke på listen i 2021.
-
41 Peter Mering
Danica Ejendomme, Senior AdvisorNYPosition:
Er ikke på listen i 2021.
-
42 Jesper Damborg
Capital Investment, partnerNYPosition:
Er ikke på listen i 2021.
-
43 Lene Espersen
Danske Arkitekter, adm. direktørNYPosition:
Lene Espersen leder Danske Ark, som er arbejdsgiverorganisation for de danske arkitektvirksomheder som en del af DI og varetager deres politiske og forretningsmæssige interesser. Hun har tidligere været blandt andet justitsminister og udenrigsminister og formand for Konservative samt medlem af Folketinget i 20 år.
Aktuelt:
Lene Espersen er netop blevet medlem af bestyrelsen i Mikael Goldschmidts holdingselskab ligesom hun er bestyrelsesformand for Aalborg Universitet og bestyrelsesmedlem i blandt andet Formuepleje og i KV fonden samt Green Hub Danmark.
-
44 Søren Risager-Hansen
KLP Ejendomme, Adm. direktørNYPosition:
Er ikke på listen i 2021.
-
45 Tonny Nielsen
Fokus Asset Management, adm. direktør og partnerNYPosition:
Stiftede i 2016 Fokus Asset Management efter at have stået i spidsen for Aberdeen Asset Management i både Norden, Italien, Tyskland og Østeuropa. Er bestyrelsesmedlem i Kuben Management og Ejendomdanmark.
Aktuelt:
Har i foråret 2021 solgt 70 procent af Fokus til franske Blackfin Capital Partners med mål om at blive nordisk forvalter.
-
46 Jesper Bo Hansen
Catella Corporate Finance, Managing DirectorNYPosition:
Jesper Bo Hansen er adm. direktør i Corporate Finance i Catella-koncernen med ansvar for Norden samt direktør for flere andre datterselskaber i Catella-koncernen. Han har været i Catella siden 2000, er stiftende partner og adm. direktør i Catellas danske virksomhed.
Aktuelt:
Står i spidsen for lancering af ULI Danmark, Urban Land Institutes danske brohoved.
-
47 Robin Feddern
AG Gruppen, Adm. direktør og partnerNYPosition:
Er ikke på listen i 2021.
-
48 Lars-Peter Søbye
Cowi, adm. direktørNYPosition:
Er ikke på listen i 2021.
-
49 Ib Enevoldsen
Rambøll, adm. direktørNYPosition:
Er ikke på listen i 2021.
-
50 Carsten Toft Boesen
Niras, adm. direktørNYPosition:
Er ikke på listen i 2021.
I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.
Læs her