Philip Adler (til venstre) og Kenneth Engberg

Danbolig henter mægler hos Colliers

Danbolig Erhverv København forstærker sit team med Phillip Adler, der skal være erhvervsmægler. Phillip Adler kommer fra Colliers i København, hvor han primært har beskæftiget sig med retail og investeringsejendomme. Herudover har Phillip erfaring fra 3 år i Butikskompagniet og har i alt mere end 7 års erfaring i branchen også fra Newsec, hvor han var fra 2013-2016. Colliers var et kort stop på 9 måneder.

– Vi er utrolig glade for at få Phillip med ombord hos Danbolig Erhverv. Det er tydeligt at se, at vi har fået fat i en ærgerrig og målrettet mægler, som vil være med til at løfte vores position i markedet yderligere, siger direktør Kenneth Engberg og fortsætter:

– Phillip har et stort netværk og et flot renomme i branchen, og vi er overbeviste om, at han vil fortsætte sine flotte resultater i Danbolig Erhverv. Herudover passer Phillip perfekt ind i teamet på vores kontor, hvor samarbejdet, holdånd og højt humør er en stor del af hverdagen. Vi glæder os meget til at tage imod Phillip efter sommerferien.

Phillip Adler skal arbejde med salg og udlejning inden for alle segmenter, men fokus vil være på retail, kontorer samt investeringsejendomme i Storkøbenhavn.

– Jeg glæder mig meget til at tiltræde. Det tog ikke lang tids overvejelse at sige ja til stillingen. Ikke nok med at blive en del af en spændende og frembrusende virksomhed med interessante arbejdsopgaver og voksende indflydelse i erhvervsbranchen, ser jeg lige så meget frem til at indgå i et team, hvor god energi, kemi og samarbejde udgør hjørnesten i hverdagen, siger Phillip Adler.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder