Deadline for nomineringer til årets Estate Media Priser!

Det er nu du skal nominere de personer, som du synes har fortjent at vinde årets Estate Media Priser, som er udført af den anerkendte kunstner Lina Murel Jardorf.

Se kategorierne herunder og send din nominering til chefredaktør Kamilla Sevel på mail

De eftertragtede priser uddeles i 5 kategorier efter gallamiddagen på Ejendomsdagene, som er ejendomsbranchens store årlige branchetræf og netværksbegivenhed.

Deadline for at få indflydelse på nomineringerne udløber 15. august.

Selve kåringen finder sted den 4. september ved en festmiddag på Comwell Kellers Park ved Vejle som en del af Ejendomsdagene.
De 5 kategorier er:

* Projektprisen 2014 Prisen går til det bedste og mest bemærkelsesværdige nye projekt i 2014. Prisen kan gives for energirigtighed, for en nyskabende projekttype eller mest sandsynligt for projektet som helhed, for den arkitektoniske udformning eller for en særlig beliggenhed. Der er mange priser også i Danmark, der belønner og priser arkitekter. Projektprisen vil derfor oftest gå til den bygherre/team, der har stået bag et projekt og været ham eller hende, der har valgt at bevilge pengene.

*Transaktionsprisen 2014
– Prisen går til en aktør, der har gennemført årets mest spektakulære transaktion. Transaktionen kan være spektakulær i form af størrelse, karakter, sammensætning eller på grund af de involverede aktører. Prismodtageren vil oftest være en rådgiver i form af en advokat eller erhvervsmægler men kan også være en anden type rådgiver eller sågar køber eller sælger.

* Årets forbillede 2014
– Prisen går til en aktør i branchen, der på forbilledlig vis har talt for eller iværksat tiltag til at forbedre branchens udvikling og/eller image. Årets forbillede har været et eksempel på best practice enten inden for sit felt eller for branchen som helhed.

* Velkomstprisen 2014
– Prisen går til en ny virksomhed i branchen, som er bemærkelsesværdig og interessant for branchens udvikling på den ene eller den anden måde på forbilledlig vis.

* Årsprisen 2014
– Prisen gives til en aktør i en del af branchen, der er særlig aktuel og hvor det netop nu er ekstra vigtigt at sætte fokus på den specielle indsats for branchen. Kategorien skifter hvert år. I 2014 er kategorien: Virksomheder der yder en særlig indsats for rekruttering og udvikling af branchens unge talenter.

Årets vindere vil i forbindelse med Ejendomsdagenes festmiddag modtage prisen og en bronzeskulptur skabt af kunstneren Lina Murel Jardorf.

Den kendte kunstner Lina Murel Jardorf har igennem de sidste 20 år udsmykket et stort antal hjem og virksomheder. Mange i ejendomsbranchen vil nok kende hende for sin markante udsmykning af Sjælsø Gruppens hovedsæde.

Send din nominering til chefredaktør Kamilla Sevel på mail

Læs mere om Lina Murel Jardorf her

Læs mere om Ejendomsdagene og tilmelding her – kun få pladser tilbage!

Billede: Hvem skal stå med de eftertragtede Estate Media Priser 2014, når branchen giver sig selv et klap på skulderen på Ejendomsdagene, hvor der nu kun er 4 pladser tilbage. Foto: Estate Media.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder