Illustration: Effekt

Kæmpe søfrontprojekt i Silkeborg vedtaget

Nye boliger, outdooraktiviteter og leg langs søbredden, et kulturelt samlingspunkt med plads til et nyt og anderledes Museum Jorn, en oplevelsesrute gennem natur- og kulturperler samt flytning af to store veje.

Det er nogle af elementerne i den nye udviklingsplan, der viser vejen for, hvordan de helt centrale arealer langs søfronten i Silkeborg skal udvikle sig.

– Vi har allerede afsat penge til første etape af omdannelsen. Det indebærer en flytning af de to veje, Søvej og Christian 8.s Vej, der i dag løber langs med søbredden og udgør en barriere for bylivet, og at området kan udvikle sig. Ved at flytte vejene skaber vi plads til en grøn bypark og et levende byrum, hvor vi kan bo, være kulturelle, lege og få pulsen op – helt tæt på naturen og vores hyggelige gågader, siger borgmester Steen Vindum, Venstre, Silkeborg Kommune.

Formålet med udviklingsplanen er at sikre, at midtbyen også i fremtiden af præget af liv, handel og oplevelser i en tid, hvor danske byers bymidter og handelslivet er under hastig forandring. Samtidig skal planen binde naturen og Silkeborg midtby bedre sammen.

Kan ikke løfte projektet alene
– Det er et meget stort projekt, som kommer til at foregå over en årrække i tæt samarbejde med borgere, foreninger og fagfolk. Men vi kan ikke løfte det alene. Vi tror og håber på, at de store fonde og bygherrer også kan se de store potentialer i projektet og vil være med til at gøre det til virkelighed, siger Steen Vindum.

Udviklingsplanen er derfor ikke en præcis plan for, hvor bænkene skal stå eller hvor bred, vejen skal være, men derimod en fleksibel plan, der kan udvikle sig over tid, fremhæver borgmesteren.

Byfornyelseskonkurrencen om masterplanen for søfronten i Silkeborg blev i april vundet af Team Effekt.

Fakta: Team Effekt

  • Effekt Arkitekter (hovedrådgiver)
  • Trafikplan (underrådgiver)
  • Colliers International Danmark (konsulent)
  • WTM Engineers International (konsulent)
  • Simon Prahm, medstifter og adm. direktør i Game (konsulent)
  • Kasper Larsen, forretningsudvikler i Camp Adventure (konsulent)




Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder