Anette Krarup

Erfaren udvikler forlader NPV for at blive selvstændig

Efter 2,5 år i NPV som ejendomsudvikler har Anette Krarup besluttet at starte for sig selv som selvstændig i udviklingsbranchen. Netop der er hun på ingen måde på bar bund. Anette Krarup har været ejendomsudvikler siden 1997. Hun er uddannet ingeniør og har suppleret med en HD i finansiering.

Før tiden hos NPV var hun knap 4 år i Elf Development, hvor hun blandt andet stod for udviklingen af Irma Byen. Hun har også været partner i Engsø og Nordkranen ligesom hun i 6 år har været selvstændig udvikler fra 2002-2008.

Den kasket samler hun nu op igen.

– Jeg er klar til at gå ind og tage risiko, men er naturligvis klar over, at det finansielle marked er udfordrende for en nystartet virksomhed i denne branche. Jeg vil derfor satse på at indgå strategiske samarbejder, der kan være med til at bygge virksomheden op, så den på sigt, kan investere i mindre projekter på egne bøger, siger Anette Krarup

Det er ikke en ambition at bygge en stor organisation op, men derimod arbejde med freelancere, der passer til de projekter der skal gås ind i.

– Det har været en god, lærerig periode hos NPV. Mit fokus vil fortsat være boliger og byudvikling, hvor jeg kan bruge alle de erfaringer, jeg har gjort mig gennem de sidste knap 30 år i branchen. Tryghed, tillid, respekt og ordentlighed i hele værdikæden og i alle relationer er vigtigt for mig. Værdikæden starter ved den første tanke og med det første samarbejde, og jeg er overbevist om, at man får et langt bedre produkt, hvis man i processen har haft det sjovt og har fokus på den fælles dagsorden om at skabe et godt projekt. Jeg glæder mig til at have fod under eget bord, siger Anette Krarup.

Anette Krarup bor privat sammen med stifter af NPV, Jens Schaumann, og det bliver hun ved med, selvom deres professionelle veje nu skilles.

Læs mange flere navnenyheder her

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder