Newsec opkøber Jones Lang Lasalle i Sverige – vil være Nordens førende

Det svenske ejendomsselskab Newsec buldrer frem på det nordiske marked, hvor ambitionen er at blive regionens førende ejendomsselskab.

I en ny handel har Newsec købt Jones Lang Lasalles svenske afdeling for ejendomforvaltning, der blandt andet tæller en række internationale kunder.

Salgsprisen er ikke offentliggjort.

Jones Lang Lasalle vil især tilføre Newsec kompetencer inden for butiksejendomme, som tegner sig for 75 procent af den portefølje, som Newsex nu overtager, svarende til 1 million kvm.

– I løbet af det forgangne år har vi skabt en nordisk platform gennem opkøb af selskaber og gennem etablering af nye virksomheder. Denne seneste handel skal ses som et centralt element i vores ambition om at blive den foretrukne, langsigtede, markedsførende partner inden for forvaltning af erhvervsejendomme, ikke mindst når det kommer til internationale kunder. Som følge af sammenlægningen af Jones Lang Lasalles svenske ejendomforvaltning med vores øvrige nordiske aktiviteter styrker vi vores kompetencer yderligere samtidig med at vi skaber synergi. Dette vil skabe yderligere værdi for vores kunder, siger Björn Lindeborg, adm. direktør i Newsec Asset Management.

Jones Lang Lasalles ejendomsforvaltning i det svenske marked blev etableret i 2000. Overtagelsen sker den 2. september i år.

Med handlen styrer Newsec Asset Management nu mere end 1.500 ejendomme i de nordiske lande, herunder 60 indkøbscentre med et samlet areal på over 11 millioner kvm.

Estate Media afholder den 5.-6. september Ejendomsdagene, der giver det bedste indblik i det professionelle ejendomsmarked i Danmark.

Kun 6 pladser tilbage – sælges efter først til mølle!

Læs mere om Ejendomsdagene samt tilmelding her

Billede: Adm. direktør Björn Lindeborg, Newsec Asset Management, (tv) og Daniel Gorosch, CEO for Jones Lang Lasalle th) giver hinanden håndslag på handlen. Foto: Newsec.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder