Den tidligere Nordisk Fjer-ejendom på Amerikas Plads i København Foto: Pensiondanmark
Den tidligere Nordisk Fjer-ejendom på Amerikas Plads i København Foto: Pensiondanmark

Pensiondanmark finder entreprenør til 15.000 kvm stort projekt i den gamle Nordisk Fjer-ejendom

Pensiondanmark har valgt den nordiske udviklings- og entreprenørkoncern NCC til at ombygge og renovere den gamle Nordisk Fjer-bygning på Amerika Plads i København.

Den markante bygning fra 1901 blev renoveret i 2000, men skal nyindrettes og ansigtsløftes, så den kan stå klar, når LB Forsikring som ny lejer til foråret overtager hele bygningen.

Bygningen med den kendte facade mod Kalkbrænderihavnsgade har fungeret som hovedsæde for Banedanmark fra en gennemgribende renovering i 2000 til udgangen af 2018. Nu skal de 15.000 kvm ombygges og nyindrettes, så de lever op til den kommende lejers ønsker. Opgaven er en totalentreprise på cirka 55 millioner kr.

– Det er en superspændende opgave, fordi det er et godt muret byggeri og en meget smuk bygning med atrier i hele bygningens højde i begge ender, siger projektleder Peter Christophersen, NCC

I ombygningen forsøger NCC så vidt muligt at genbruge materialer fra bygningen. Døre og dørpaneler genbruges, ligesom modulglasvæggene genbruges i de nye kontorlokaler.

Ændringerne består blandt andet i en ændret rumindretning, nye mødefaciliteter og etablering af en ny forbindelse mellem nummer 11 og 15.

Bygningen skal stå klar til indflytning den 1. april 2020.

Læs også Pensiondanmark udlejer 15.500 kvm i tidligere Nordisk Fjer-ejendom





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder