tirsdag 17. september 2019 07:56
Vil bygge 10.800 kvm boliger i konverteringsprojekt til 700 millioner kr.
Store forandringer kan vente forude omkring stadionområdet i Slagelse, der udover Harboe Arena Slagelse omfatter området ved tenniscentret, UV-hallen, Frederikshøj, svømmehallen og Spar Nord Arena Slagelse (tidligere Antvorskovhallen).
Det skriver Sjællandske.
For nylig blev det ambitiøse visionsprojekt fremlagt for politikerne i Slagelse Kommune. Ifølge projektbeskrivelsen kræver projektet investeringer for op mod 700 millioner kr., hvoraf hovedparten skal være private penge.
I området mellem station og tenniscentret skal der i den såkaldte ’krageskov’ bygges etageboliger. I alt 10.800 kvm, som skal fordeles på blokke i seks til otte etager.
Hovedprojektet i kan deles op i tre dele – den urbane park omkring stadion og tenniscentret, den bynære natur omkring Frederikshøj samt Det Åbne Bevægelseshus omkring svømmehallen og Spar Nord Arena Slagelse. Slagelse Hallen skal rives ned og erstattes af en stor administrationsbygning.
Om projektet nogensinde bliver til noget afhænger af den videre politiske behandling i oktober og november, skriver Sjællandske.