Stigende usikkerhed giver flere tomme erhvervslokaler

Efter flere års dansk opsving var udbuddet af erhvervslokaler i Danmark steget ved indgangen til 3. kvartal.

Det fremgår af den kvartårlige Ejendomstorvet Markedsindeks-statistik over udbudte erhvervslokaler udgivet i samarbejde mellem erhvervsportalen Ejendomstorvet.dk, Dansk Ejendomsmæglerforening og Ejendomdanmark, som repræsenterer udlejere og administratorer af ejendomme.

Virksomheder er blevet mere forsigtige på grund af stigende usikkerhed om økonomi og international politik, lyder det fra udgiverne af statistikken.

– For kontorer er det fjerde kvartal i træk, vi ser en stigning i udbuddet – over stort set hele landet. For lager- og produktionslokaler er udbuddet kun steget marginalt, men det er et sjældent syn efter syv år med nærmest uafbrudt fald i udbuddet, hvor alt er blevet revet ned fra hylderne hos udlejere og mæglere, siger analytiker Nicholas McFall, Ejendomstorvet.dk.

9.900 lokaler og erhvervsejendomme udbudt
På landsplan er cirka 9.900 lokaler og erhvervsejendomme lige nu udbudt til leje eller salg via Ejendomstorvet.dk.

Andelen af udbudte kontorlokaler lå ved indgangen til 3. kvartal på 7,5 procent af den samlede mængde kontor-kvm i hele landet. Det er en stigning på 0,2 procentpoint fra forrige kvartal og på 0,8 procentpoint på ét år. Dermed er udbuddet af kontorarealer i løbet af fire kvartaler vokset med 174.400 kvm.

Andelen af udbudte lokaler til lager og produktion steg med 31.700 kvm det seneste kvartal.

Tallene afspejler ifølge Dansk Ejendomsmæglerforening stigende usikkerhed.

– Vores omverden er præget af stor usikkerhed med et forestående – og måske hårdt – brexit, med handelskrig mellem USA og Kina og med de første tegn på økonomisk afmatning, ikke mindst i Tyskland, vores allerstørste marked. Det betyder, at det ikke er lige nu, virksomheder udvider arealet, hvis de kan undgå det, siger adm. direktør Ole Hækkerup, Dansk Ejendomsmæglerforening.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder