Illustration: Leif Tuxen

Lejerbo og Realdania lancerer nyt boligkoncept

Et nyt boligkoncept via et partnerskab mellem Bevica Fonden, Elsass Fonden, boligselskabet Lejerbo og foreningen Realdania har ambition om at sætte nye standarder for inklusion og fællesskab.

Konceptet ’Det åbne boligfællesskab’ indeholder både studie-, familie- og seniorboliger.

Visionen er ’at skabe stærke, nye fællesskaber både i de enkelte boligenheder, i det store fællesskab for hele bebyggelsen og i fællesskabet med det omgivende kvarter og byen. Boligmiljøet skal samtidig danne platform for proaktiv social inklusion med det mål at få flere unge med bevægelseshandicap til at gennemføre en ungdomsuddannelse’.

– ’Det åbne boligfællesskab’ handler om at skabe et naturligt grundlag for meningsfulde og ligeværdige fællesskaber for alle. Vi tror på, at livskvalitet nøje hænger sammen med, om man føler sig som en del af samfundsfællesskabet, og det gælder selvfølgelig også på boligområdet, siger adm. direktør Peter Lindegaard i Elsass Fonden og Marianne Kofoed, direktør i Bevica Fonden.

Lejerbo, Trekanten står for både opførelsen og driften af de kommende familieboliger og boligerne i seniorbofællesskabet.

De fire samarbejdspartnere bag projektet – Realdania, Lejerbo, Bevica Fonden og Elsass Fonden – arbejder på, at byggeriet skal etableres i Kolding, som ligger centralt geografisk og har relevante ungdomsuddannelsesmuligheder, som det er ambitionen, at de unge med handicap i højere grad skal blive en del af end tilfældet er i dag. I første omgang er planen 100 boliger fordelt på cirka 8.000 kvm.

En forudsætning for, at projektet realiseres er, at Kolding Kommune og kommunes byråd godkender en byggegrund til formålet og afsætter den nødvendige grundkapital til de almene boliger.

Fakta: ’Det åbne boligfællesskab’

  • Cirka 100 bo-enheder fordelt på cirka 8.000 kvm
  • Skal rumme både studie-, familie- og seniorboliger
  • Opføres i et universelt design, som tilgodeser alle behov
  • Skal styrke mødet mellem mennesker på tværs af generationer og eventuelle fysiske udfordringer




Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder