Illustration: Prisme Arkitekter

NCC vinder projekt til 400 millioner kr. i Roskilde

Boligselskabet Sjælland har valgt NCC som totalentreprenør på renovering af Rønnebærparken og Æblehaven i Roskilde. Kontraktsummen er på cirka 400 millioner kr.

Hele renoveringsopgaven i de to boligafdelinger med i alt 810 boliger og cirka 1.500 beboere beløber sig til 750 millioner kr., oplyser Boligselskabet Sjælland.

Rønnebærparken og Æblehaven er et lavt etagebyggeri opført i perioden 1975-78. I de to afdelinger skal der til sammen ombygges og sammenlægges 291 boliger til 207 boliger, som bliver tilgængelige med elevator.

Projektet i Rønnebærparken og Æblehaven i Roskilde med blandt andet nye tagboliger på 10 boligblokke. Illustration: Prisme Arkitekter

Foruden renoveringen af boliger bliver der bygget i i alt 71 tagboliger på 10 af de eksisterende boligblokke.

Der bliver opført 3- og 4-værelses boliger, og i nogle boliger vil der være mulighed for at opdele boligen i flere rum. Tagboligerne bliver opført uden skråvægge, og alle boliger får altan.

I efteråret gennemføres nogle prøvefelter, mens selve byggeriet går i gang i starten af 2020. Renoveringen forventes at være gennemført i april 2023.

Udover Boligselskabet Sjælland og NCC er Arkiplus, Prisme Arkitekter og BM Byggeindustri med i projektet.

Renoveringsprojektet er støttet af Landsbyggefonden.

Læs også NCC vinder 118.000 kvm byggeri på nyt superhospital i Nordsjælland





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder