Rubow+Effekt vinder byskole-projekt til 300 millioner kr. i Helsingør

En enstemmig dommerkomite har udpeget teamet bestående af Rubow Arkitekter, Effekt, Aksel V. Jensen og Lassen Landskab som vinder af Projekt Skolen i Bymidten i Helsingør.

Projektet omfatter 4 forskellige delopgaver, der tilsammen skaber en 3. sporet skole med egen musikskole og idrætspark, centralt i Helsingør.

Delopgaverne omfatter:

– En bæredygtig helhedsplan for bydelen

– Et multihus med café og flere sportshaller (nybyggeri)

– En ny udskoling/musikskole som om- og tilbygning af et oprindeligt bibliotek

– Energirenovering /ombygning af den eksisterende bygningsmasse til hhv. indskoling, mellemtrin, SFO, administration og faglokaler (transformation og bevaring)

Projektet udgør ca. 19.000 kvm. fordelt på 4 etaper, og udbydes af Helsingør Kommune.

Vinderteamet består udover de nævnte af konsulenterne Charlotte Schuldt, pædagogisk konsulent ved KingoConsult, Ebbe Kromann-Andersen, pædagogisk konsulent ved Professionshøjskolen Metropol, Stephane Barbou des Places, Idébureau 2+1, Peter Böcker Hansen, trafikingeniør ved ÅF Hansen & Henneberg, Niels V. Jordan ved Jordan Akustik og Peter Flynn, Arup.

32 danske og udenlandske firmaer viste interesse for at blive prækvalificeret til at byde på Helsingørs nye midtby-skole. Heraf blev de 5 bedste udvalgt til den endelige konkurrence.

Byrådet i Helsingør har afsat sammenlagt cirka 300 millioner kr. til byggerierne, der også omfatter en ny multihal. Det hele skal efter planen stå færdigt i 2018.

Billede: Den nye byskole i Helsingør Kommune skal afløse Helsingørs to nuværende folkeskoler i centrum, Skolen ved Kongevej og Byskolen samt Musikskolen og Klub Fiolen. Her ses vinderprojektets bud på den nye skoles udskoling og musiktorv. Foto:Rubow+Effekt





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder