Kurt Helles Bardeleben og Veronica Wolthers-Petersen er partnere i Sirius Advokater

Sirius finder to nye partnere og seks andre medarbejdere i DLA Piper

Kurt Helles Bardeleben og Veronica Wolthers-Petersen indtræder som nye partnere i Sirius Advokater. Det sker samtidigt med, at seks af deres betroede medarbejdere fra DLA Piper også skifter til Sirius.

Det nye team med de to partnere i spidsen skal blandt andet rådgive og servicere et voksende segment af klienter i den offentlige sektor og den almene boligsektor.

– Vi er stolte af at kunne tiltrække så dygtige folk, for det betyder, at vi får en endnu stærkere position til gavn for vores klienter. Som led i denne strategiske satsning og udvidelse styrker vi vores kompetencer og kan nu tilbyde full-service-rådgivning på tværs af sektorer. Det ligger i naturlig forlængelse af vores strategi om at levere specialiserede ydelser, samtidig med at vi kan have sektorfokus, siger bestyrelsesformand, stifter og partner Pernille Backhausen, Sirius Advokater.

Kurt Helles Bardeleben er specialiseret inden for offentlig ret, entrepriseret, forsyning og almene boliger. Han er foregangsmand i udviklingen af såkaldte strategiske partnerskaber for længerevarende samarbejder mellem det offentlige og det private især vedrørende byggeri og infrastruktur. Siden maj har han været formand for Mediationsinstituttet og er ligeledes formand for Fonden for Socialt Ansvar.

Læs mere i Kurt Bardeleben bliver ny formand for Mediationsinstituttet

Veronica Wolthers-Petersen
Veronica Wolthers-Petersen er specialist i offentlig ret og har i de seneste år haft særligt fokus på byggeri og almene boliger. Hun rådgiver hovedsageligt offentlige og halvoffentlige aktører om kommunalret, forvaltningsret, offentlige samarbejder, byggeri samt køb og salg af fast ejendom. Hun er én af de få advokater i Danmark, som kan levere full-service-rådgivning til den almene boligsektor, som hun har rådgivet i mere end 12 år.

Kurt Helles Bardeleben og Veronica Wolthers-Petersen skal stå i spidsen for opbygning af afdeling for offentlig virksomhed og styrke kompetencerne og rådgivning inden for mediation og konfliktløsning, som flere private og offentlige klienter efterspørger, erfarer Sirius Advokater.

De to nye partnere og de øvrige seks, nye kolleger rykker ind i Sirius’ lokaler på Dampfærgevej på Østerbro i København 1. juli. Samlet vil kontoret nu beskæftige mere end 65 medarbejdere på adressen.

Læs mere i Sirius Advokater overtager 2.500 kvm domicil på Østerbro efter Mærsk

Læs også Henter transaktionsspecialist i Kromann Reumert

Læs flere nyheder fra advokatbranchen her

Læs mange flere navnenyheder her

Der bliver mulighed for at høre Kurt Bardeleben på Estate Media konferencerne her:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder