Maycons projektudvikler Bjarne Mayland og direktør Anders Mayland

Forretningen vokser støt hos Maycon

2018 blev et solidt finansår for Mayland Holding, moderselskabet bag ejendomsudvikleren Maycon, der udgøres af den erfarne projektudvikler Bjarne Mayland og hans søn Anders Mayland Olsen. Holdingselskabets resultat for 2018 landede på 101,9 millioner kr, hvilket man betegner som meget tilfredsstillende.

– Resultatet er vokset med over 9 procent, og egenkapitalen er i 2018 kommet op over 415 millioner kr., hvilket jeg er meget stolt, men også ydmyg over. Successen skyldes bl.a., at vores afsluttede projekter er gået over forventning samtidig med generel positiv udvikling i vores nye projekter. Og så fungerer Bjarne og jeg rigtig godt arbejdsmæssigt, hvor koncernen drager stor nytte af hans mangeårige erfaring, siger Anders Mayland Olsen, adm. direktør i Maycon og Mayland Holding CPH.

De afsluttede projekter tæller bl.a. det stort anlagte Tobaksbyen i Søborg, Toldbodhuse i Odense samt butiks- og boligejendommene Støberiet i Nykøbing F. Her er man lykkedes med planen om at skabe udviklingsprojekter, der passer i forhold til både lokalmiljøernes og investorernes behov.

– I Tobaksbyen er opførelsen af et P-hus i gang, og mere end 26.000 kvm boligbyggeretter er solgt og igangsat. I Odense er Toldbodhuse som planlagt blevet realiseret og solgt til Dades, og vi forventer projektet endeligt afsluttet inden udgangen af 3. kvartal 2019. Også Støberiet i Nykøbing F er en succeshistorie, hvor projektets 4 store butikker, 23 almene boliger samt 23 private ejerlejligheder til udlejning også ventes afsluttet i 2019, siger Anders Mayland Olsen.

De nye 2019-projekter indbærer bl.a. Odinshaven i Ringsted og Nymarksparken i Fredericia, der tilsammen tæller næsten 180 nye boliger.

Læs også Projektudvikler: – Jeg er overrasket over Nykøbing Falster (+)

Læs også Dades køber 15.000 kvm boligprojekt i Odense





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder