Kurt Bardeleben er på vej til Mipim med toget

Med tog til Mipim: – Vi skal sætte et mindre aftryk

I skrivende stund sidder Kurt Bardeleben og kigger ud på alperne, mens han kører igennem Schweiz. Han er taget afsted med toget til Mipim lidt før os andre for at mindske sit CO2-aftryk, der ville være betydeligt større, hvis han fløj til Cannes.

– Når jeg fortæller folk, at jeg skal sidde 24 timer i et tog til Cannes, så siger de, at det vil de ikke kunne holde ud. Men faktisk synes jeg, at man får meget ud af at tilbringe den tid på toget. Man får ro til at koncentrere sig om sit arbejde, for der er virkelig ikke noget til at forstyrre en her, siger Kurt Bardeleben, der er partner i DLA Piper.

Ruten hedder København – Hamborg – Basel – Milano, så et pitstop for at tilbringe weekenden i det nordlige Italien, før turen går videre til Cannes fra Savona. Undervejs mødte han en tilfældigvis en kollega, som arbejder i den tyske afdeling af DLA Piper.

– Jeg synes, at vi alle sammen har en forpligtelse til at begrænse vores CO2-aftryk, der hvor vi kan, og det gør jeg så her. Det stimulerer mit intellekt at rejse langsomt og opleve hvor langt, der i virkeligheden er til Sydeuropa, for det gør man ikke, når man rejser med fly, siger Kurt Bardeleben.

Rejsen til Cannes i tog hænger fint i tråd med det, som han rent faktisk skal på Mipim. DLA Piper er vært for et brunch-arrangement, hvor FN’s verdensmål og byggebranchen er på dagsordenen. Blandt andet overborgmester i København Frank Jensen, direktør i Arkitektforeningen Lene Espersen og Torben Möger Pedersen, der er adm. direktør i PensionDanmark, er med i paneldebatten om emnet.

– Fast Ejendom står for 40 procent af klodens ressourceforbrug, når man tæller alt med. Derfor kommer de forskellige aktører til at konkurrere hårdt om, hvem der kan levere de mest klimavenlige løsninger til byggebranchen. Der er ingen, der kan bygge et hus længere uden at have en målsætning om at gøre det bæredygtigt – særligt pensionskasserne, siger Kurt Bardeleben.

Læs også: Estate Media lancerer app til brug på Mipim

Læs også: Social investering: Jeg har tjent penge nok på at bygge (+)

 

 





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder