Danske Bank.

Danske Bank puljer grønne ejendomme

Realkredit Danmark har netop lanceret den første grønne realkreditobligation på det danske marked. Den grønne realkreditobligation vil blive målrettet erhvervskunder med klimavenlige ejendomme, hvilket i Danske Bank/Realkredit Danmark sammenhæng typisk vil være ejendomme med energiklassifikation A eller B. 

– Vi forventer, at den grønne realkreditobligation vil blive efterspurgt af investorer med et grønt investeringsmandat, og at vi kan opnå en lavere finansieringsrente til fordel for kunderne, siger Klaus Kristiansen, direktør med ansvar for risikostyring i Realkredit Danmark. 

Der har længe været talt om, at grønne obligationer er vejen frem, men indtil videre har der ikke været nogle, der er hoppet ud i det.

– Klimaforandringerne udgør en af de største trusler, verden står over for, og de indebærer betydelige miljømæssige, økonomiske og samfundsmæssige risici. Der er derfor behov for, at den finansielle sektor bidrager med finansielle løsninger, der kan bidrage til at bremse den globale opvarmning, påpeger Danske Bank. 

Danske Bank har en klar målsætning om at øge andelen af grønne lån og grønne obligationsudstedelser i de kommende år. Og de grønne realkreditobligationer er således det første nye tiltag inden for rammerne af Danske Banks nye ”Green Bond Framework”. Det angiver kriterierne for Danske Bank-koncernens grønne lån, udstedelser og obligationer. 

Læs også Swecos domicil modtager DGNB guld

 

 





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder