Jacob Klit-Hansen

Ny ejendomschef skifter fra Lejerbo til nordsjællandsk kommune

39-årige Jacob Klit-Hansen tiltræder 1. marts som områdechef for ejendomme – også kaldet ejendomschef – i nordsjællandske Halsnæs Kommune. Han kommer fra en stilling som chef for drift, vedligehold, indkøb og udbud i administrationsorganisationen Lejerbo. Tidligere har Jacob Klit-Hansen været blandt andet ejendomschef i både Frederiksberg og Hvidovre kommuner.

– Halsnæs Kommunes nye ejendomsfunktion har potentiale til at blive en af de mest attraktive og spændende arbejdspladser inden for ejendomsområdet og facility management. Jeg ser frem til at komme rundt i de 123 kommunale ejendomme, men mest af alt kunne udvikle området sammen med de 17 dygtige medarbejdere, som er tilknyttet kommunens Ejendomscenter, siger Jacob Klit-Hansen.

Direktør Martin B. Lindgreen byder den nye ejendomschef velkommen til Halsnæs Kommune:

– Vi står over for flere spændende bygge- og renoveringsprojekter. Det gælder ikke mindst byggeriet af en ny skole i Frederiksværk. Når et så stort projekt skal løftes fra A til Z, kræver det et stærkt ledelsesmæssigt fokus, som desuden vil komme i spil, når organiseringen af det nye område for ejendomme i den kommende tid skal helt på plads. Med sin faglige profil fra både ejendomsområdet og den kommunale verden bliver Jacob Klit-Hansen et stærkt kort på hånden for Halsnæs Kommune i det arbejde.

Jacob Klit-Hansen er uddannet cand.scient.pol og er i gang med en Master of Public Governance.

Stillingen som ejendomschef er nyoprettet som følge af en nylig omstrukturering i Halsnæs Kommune. Den nye chef vil blandt andet blive ansvarlig for drift, vedligehold og anvendelse af kommunens bygninger.

Seneste navnenyheder:

Afgående Balder-direktør får ny stilling og fokusområde i det danske selskab (+)

Balder Danmark henter Flemming Joseph Jensen som ny adm. direktør

Christian Melgaard stopper i Park Street Nordicom: Vi passer ikke sammen (+)

NCC finder direktør i MT Højgaard

Proptech Denmark er ny netværksorganisation i branchen (+)

Læs mange flere navnenyheder her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder