FN bygger 17.000 kvm. mere i København

Allerede inden den nye FN By står færdig, udvides den med 17.000 kvm. Dermed bliver FN´s kommende hovedkvarter i Danmark på i alt 45.000 kvm.

Netop nu arbejder håndværkerne på Marmormolen i Københavns Nordhavn på, at færdiggøre FN- byen, så den er klar til indflytning ved årsskiftet 2012/13. Og nu skrues der yderligere op for blusset, idet den danske regering er blevet enig med By & Havn om at tilføje 17.000 kvm. til det eksisterende byggeri.

– Regeringen lægger afgørende vægt på et stærkt og effektivt FN. FN Byen i København er et markant dansk bidrag til et FN, der fungerer samlet til fordel for verdens fattige og mest udsatte mennesker. Den fulde udbygning af FN Byen åbner for, at FN-organisationerne i København kan fortsætte med at vokse, og for at endnu flere kan komme til byen – til fordel både for FN og for Danmark. Både det officielle Danmarks og civilsamfundets forbindelser til FN styrkes samtidig med at der skabes nye spændende muligheder for dansk eksport og danske arbejdspladser. Jeg ser frem til, at den samlede FN By står færdig i 2014, siger udviklingsminister Christian Friis Bach.

FN Byens kontorbygning er tegnet af 3XN som en stjerneformet bygning med otte arme – og det er byggeriet af de sidste tre arme, der nu igangsættes. Første etape af FN byen forventes som planlagt færdigt i 2013.

Anden etape – de ekstra 17.000 kvm. – forventes færdig et lille års tid senere. Byggeriet får en samlet volumen på 45.000 kvm. og den nye etape får samme høje miljømæssige profil, som første etape.

Det er By & Havn, der er bygherre på den samlede FN By. I lighed på de første 28.000 kvm. er Pihl & Søn hovedentreprenør på de sidste 17.000 kvm.
– Det er mere end bare et kontorhus i usædvanlig god kvalitet, vi nu kan udvide, inden det er bygget færdigt. Det er en konsolidering af udviklingen på Marmormolen og videre i Århusgadekvarteret og Nordhavnen, og en understregning af, at dette område kommer til at gøre noget helt specielt for København, siger adm. direktør i By & Havn, Jens Kramer Mikkelsen.

FN i Danmark består af: 

  • FN´s projektstyringsenhed UNOPS´ globale kontor 
  • FN´s udviklingsorganisation UNDP´s nordiske kontor 
  • FN´s sundhedsorganisation WHO´s regionale Europa-kontor 
  • FN´s børnefond UNICEF´s globale forsyningsdivision 
  • FN´s befolkningsorganisation UNFPA´s nordiske kontor 
  • FN´s fødevareorganisation WFP´s nordiske kontor 

Hertil kommer UNICEF´s verdenslager, som placeres i et nyopført lager ikke langt fra selve FN Byen.

Læs mere www.byoghavn.dk





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder