Patrizias globale hovedsæde i sydtyske Augsburg. Foto: Patrizia

Patrizia køber japansk selskab

Patrizia overtager det japanske selskab Kenzo Capital Corporation. Dermed køber den tyske kapitalforvalter Kenzo, som selskabet i forvejen samarbejder med inden for fondsadministration.

Kenzo Capital Corporation er et Tokyo-baseret selskab inden for ejendomsrådgivning, Asset Management, fondsadministration og investeringsaktiviteter for Kenzo Japan Real Estate.

– Det er et vigtigt skridt i Patrizias ambition om at øge sit internationale netværk og tilbyde europæiske investeringsmuligheder til sit stigende antal globale investorer, siger adm. direktør Wolfgang Egger, Patrizia.

Opkøbet af Kenzo Capital Corporation sker for et uoplyst beløb.

Patrizia har rejst cirka 22 milliarder kr. i egenkapital over de sidste par år fra asiatiske investorer. Den tyske kapitalforvalter har øget sin globale rækkevidde de seneste år og har nu 24 kontorer globalt, herunder investor relations-kontorer i Japan, Hongkong, Sydkorea, Australien, USA og på tværs af Europa.

Patrizia forvalter ejendomsaktiver for næsten 298 milliarder kr., primært som porteføljemanager for forsikringsselskaber, pensionsfonde, uafhængige fonde, opsparinger, andelskasser og som medinvestor.

Læs også Patrizia hæver forventning til driftsresultat til milliardbeløb

Læs også Patrizia fordobler indtjening i første halvår af 2018 og opjusterer

Læs også Patrizia overdrager hele sin ejendomsadministration til Cobblestone

Læs også Patrizia mere end firedobler driftsindtægter trods et mindre aktivt transaktionsmarked

Læs også Rikke Lykke får internationalt topjob





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder