Kristian Krogh

Niam køber 37.000 kvm ejendomsportefølje af Birch Ejendomme

Den svenske ejendomsfond Niam køber en 37.000 kvm ejendomsportefølje af Birch Ejendomme, som drives af den lokale ejendomsudvikler René Birch, der udvikler og opfører ejendomme i større jyske vækstbyer.

Frasalget sker som et led i Silkeborg-selskabets strategi, som fokuserer på at frasælge ejendomsprojekter til institutionelle ejendomsinvestorer, der i tillæg til Niam tidligere har omfattet investorer som Arkmedic, Crescendo og PFA.

Med sit nye frasalg udvider Birch Ejendomme sit samarbejde med Niam, der tidligere har købt flere af selskabets ejendomme.

Handlen omfatter en portefølje på syv ejendomsprojekter, der samlet udgør cirka 37.000 kvm boliger i Silkeborg, Randers, Vejle og Horsens. Porteføljen består af over 350 boliger fordelt på både rækkehuse og lejligheder på mellem 60 og 130 kvm.

Ejendomsprojekterne opføres i moderne stil og overtages færdigopførte på turnkey-basis. Det første projekt i Silkeborg er færdigopført, mens de øvrige seks projekter færdiggøres og overdrages løbende frem mod september 2019.

Læs også Niam køber syv ejendomme med 131 boliger

Læs også Så meget investerer Niam i fynsk ejendomsportefølje med 131 boliger (+)

Selskaber inde over handlen
Birch Ejendomme har udviklet ejendomsprojekterne i samarbejde med Årstiderne Arkitekter og Constructa og er i transaktionsøjemed blevet rådgivet af Deloitte Financial Advisorys Real Estate anført af partner Thomas Bertelsen og Advokatkompagniet.

Niam er på rådgiversiden blevet bistået af Plesner Advokatpartnerselskab.

Birch Ejendomme blev stiftet i 2010. Det familieejede selskab havde 1. januar i år 900 lejemål og bygger i øjeblikket 100.000 kvm boliger om året svarende til mere end 1.000 lejeboliger, som virksomheden selv drifter eller sælger udlejet til pensionskasser og andre investorer.

I april 2017 annoncerede Niam opkøb af odenseanske HD Ejendomme, som ved overtagelsen 1. maj 2017 havde en portefølje på 4,2 milliarder kr.

Læs også Birch Ejendomme vil bygge 400 boliger i Horsens

Læs også Silkeborg-selskab investerer trecifret millionbeløb i 6.700 kvm boligprojekt i Kolding (+)

Læs mange flere nyheder om transaktioner her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder