Dørene åbnet til Europas største messe for retailejendomme

Food & Beverage har været under opsejling som det store tema de seneste år på Mapic. Men i 2018 er der flere sessions og dedikerede Food & Beverage-områder end nogensinde før. Og det er ikke så mærkeligt, for Food & Beverage skønnes at være på vej til at optage hver fjerde butikskvm på globalt plan.

Mapic i Cannes åbner i dag, onsdag, med fokus på, hvordan Food & Beverage kan medvirke til at skabe den oplevelse, der er alfa og omega for at tiltrække kunder til den fysiske butik i en tid, hvor online-handel er den største konkurrent.

Mapic er mødestedet, hvor alle de internationale brands og kæder møder ejendomsejerne. Det gælder både de store centerinvestorer, high street-investorer og andre med interesse for salg og udlejning af butiksejendomme. Men Danmark er ikke officielt repræsenteret, og måske er det årsagen til, at kun 57 danske repræsentanter er at finde blandt de over 8.000 delegerede, der i år har tilmeldt sig messen, som slutter fredag.

Til sammenligning er der typisk 600-700 tilmeldte danskere til Mipim og omkring 100 til Expo Real i München.

Joe & The Juice, Søstrene Grene, Flying Tiger…
En række danske kæder er med på Mapic, og det er især dem, der står midt i en international ekspansion som for eksempel Joe & The Juice, Søstrene Grene, brillekæden Specsavers og Flying Tiger Copenhagen.

Den skandinaviske pavillion, som har en lang række svenske retailere repræsenteret (Sverige er på Mapic med knap 200 delegerede) bliver organiseret af Nordic Council of Shopping Centers, NCSC, der også holder middag i Cannes torsdag aften.

Estate Medias redaktion er på plads i Cannes og henter inspiration til både artikler og konferencer. Du er velkommen til at kontakte os på telefonnummer 42 76 00 20 under hele messen.

Læs mere om Mapic her

Læs fra Mapic 2017 – Danske Flying Tiger vandt pris på Mapic

Læs mange flere nyheder om detailejendomme her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder