Randers Storcenter. Foto: Google Maps

AP Pension sælger sin andel af Randers Storcenter for trecifret millionbeløb

For ”et større trecifret millionbeløb” har AP Pension har solgt sin del af Randers Storcenter, hvilket er knap halvdelen af shoppingcentret.

Salget sker til centerets anden ejer, Danske Shoppingcentre, som er ejet af pensionsselskaberne Danica Pension og ATP Ejendomme. Med transaktionen opnår Danske Shoppingcentre fuldt ejerskab af centret.

– Vi har været glade for at have ejet knap halvdelen af Randers Storcenter. Det har været med til at sikre vores pensionskunder et godt afkast igennem årene, men som en naturlig ting i vores porteføljepleje og investeringsstrategi kigger vi på de købstilbud, vi får, og her har vi fået et tilbud, hvor begge parter er tilfredse med aftalen, siger adm. direktør i AP Ejendomme, Peter Olsson, der ikke kan oplyse den eksakte salgspris.

Randers Storcenter kan i år fejre 20-års jubilæum, og AP Pension har sammen med Danica Ejendomsselskab ApS, nu Danske Shoppingcentre P/S, været medejer gennem mange år.

Hos Danske Shoppingcentre P/S, som ejer og driver 17 shoppingcentre i hele Denmark, flugter handlen partnerselskabets strategien. Selskabet har en langsigtet interesse i at fastholde sit ejerskab af Randers Storcenter.

– Vi er meget glade for, at AP Pension har valgt at sælge sin del af Randers Storcenter til os. Nu har vi samlet ejerskabet af hele centret og kan fortsætte med at understøtte dets positive udvikling til gavn for både centrets kunder og lejere, siger André Scharf fra Danske Shoppingcentre.

Transaktion er betinget af godkendelse fra konkurrencemyndighederne.

Læs også Politikere i Randers overvejer at gøre butiksområde mindre for at hjælpe mindre butikker





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder