Ejendomsadvokat og partner Andreas Antoniades, Winsløw. Foto: Winsløw

Ejendomsadvokat Andreas Antoniades skifter til Winsløw og bliver partner

Advokatfirmaet Winsløw styrker sit speciale inden for fast ejendom og entreprise. Det sker med ansættelse af ejendomsadvokat Andreas Antoniades, som bliver partner.

Han kommer fra advokatfirmaet Bech-Bruun.

Andreas Antoniades har været ansvarlig for at håndtere nogle af de største ejendomstransaktioner i Danmark, ligesom han har stor erfaring med erhvervs- og boliglejeret. Han rådgiver blandt andet offentlige myndigheder om fast ejendom samt institutionelle og private investorer om investeringer i ejendomme og ejendomsporteføljer bestående af boligudlejningsejendomme, kontorejendomme, shoppingcentre og projektudvikling. Desuden rådgiver Andreas Antoniades om sale and lease back og asset management.

– Jeg har været 23 år i Bech-Bruun, heraf mere end 10 år som partner. Med skiftet til Winsløw, som er et højt specialiseret kontor med store ambitioner, får jeg opfyldt et ønske om at være tættere på udviklingen og den daglige drift af advokatfirmaet, siger Andreas Antoniades.

Udvidet partnerkreds
Ansættelsen af Andreas Antoniades sker som led i Winsløws vækststrategi.

– Vi vil fortsat være blandt de absolut bedste inden for fast ejendom, og derfor er høj faglig specialisering i et stærkt konkurrencepræget marked helt centralt, siger advokat og partner Iben Winsløw.

Ansættelsen af Andreas Antoniades sker kort efter, advokat Anne Støtt Hansen med speciale i entreprise- og udbudsret er blevet udnævnt til partner. Dermed består partnerkredsen i Winsløw af Claudia S. Mathiasen, Finn Träff, Trine Bøgelund-Kjær, Dines Benned Jensen, Anne Støtt Hansen, Andreas Antoniades og Iben Winsløw.

Læs mere i Anne Støtt Hansen bliver partner i Winsløw Advokatfirma

Læs mange flere navnehistorier her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder