København. Foto: Søren Duran Duus

Yderligere forsinkelse: Ejendomsvurderinger udskudt ét år

De i forvejen forsinkede ejendomsvurderinger bliver yderligere forsinket. Det betyder, at den hidtidige plan om, at Vurderingsstyrelsen fra 2. kvartal 2019 skulle udsende de nye ejendomsvurderinger heller ikke bliver til noget.

I stedet bliver de først sendt ud til boligejere i 2020, skriver flere medier.

Skatteordfører for Det Konservative Folkeparti, Anders Johansson, bekræfter en udskydelse over for dagbladet Børsen.

– Danskerne har krav på at få nogle retvisende vurderinger, men hvorvidt der er nogle økonomiske konsekvenser ved udskydelsen, går jeg ud fra, at ministeren vil redegøre for på mødet her kl. 14 (onsdag, red.). Fra vores synspunkt er det vigtigst, at det bliver sat i søen rigtigt fra dag 1. Vi presser på alt det, vi kan, fordi danskerne har krav på hurtigt at få det her system til at virke, så vi kan få retvisende ejendomsvurderinger. Men vi skal heller ikke havne i situationer som tidligere, hvor systemer fra dag 1 slet ikke har kunnet håndtere de ting, de skal, siger Anders Johansson til Børsen.

Udsendt i etaper fra midten af 2020
Ifølge skatteminister Karsten Lauritzen (V) er mange boligejere måske slet ikke klar over, at de første nye vurderinger er på vej.

– Derfor lægger jeg stor vægt på, at vi får startet dialogen med den enkelte ejendomsejer – både for at fortælle om de nye vurderinger, der er på vej, og om de nye boligskatteregler, der træder i kraft om få år. Det er vigtigt at få afmystificeret, hvad de kommende vurderinger kommer til at betyde og forklare, at man som boligejer ikke skal blive urolig, hvis man får en højere vurdering, siger skatteministeren i en pressemeddelelse.

Ministeren oplyser, at de juridisk bindende 1,7 million ejerboligvurderinger bliver sendt ud til alle i etaper fra midten af 2020. I forlængelse heraf udsendes erhvervsvurderinger.

Kilde og grafik: Skatteministeriet

Læs også Minister: Nye ejendomsvurderinger kan blive yderligere forsinket

Læs også Kritik af nye ejendomsvurderinger: Det er mission impossible





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder