tirsdag 23. oktober 2018 09:08
København er bedst omtalte storby i Europa
København er lige nu den tredje bedst omtalte storby i verden. Dermed overhaler København alle andre europæiske storbyer på City RepTrak 2018, som bureauet Reputation Institute har gennemført i G8-landene. Siden 2011 er den danske hovedstad gået ni pladser frem og er i dag kun overgået af Tokyo og Sydney.
Og det er ikke tilfældigt, at København klarer sig bedre på listen over bedst omtalte storbyer, mener Copenhagen Capacitys ledelse.
– Det skyldes dels, at vi er begyndt at kommunikere mere. De 79 kommuner i Greater Copenhagen er gået sammen om en fælles brandingkampagne, så vi begynder at blive mere kendt rundt omkring i verden. Det skyldes naturligvis også, at der sker en masse gode ting i og omkring København. Vi er kendt som en grøn hovedstad, og vi er kendt som et sted, der er godt at bo og trygt at være. Alle de ting er med til at styrke vores position, siger Claus Lønborg, der er adm. direktør i Copenhagen Capacity.
Byerne vurderes ud fra tre parametre: Arbejde, liv og investering, hvor København landede på hhv. 2., 2. og 5. pladserne.
Læs også Frygt for om Greater Copenhagen kan fortsætte (+)
Læs også Expo Real: Stor efterspørgsel på logistikejendomme over hele Europa (+)
Fik du læst AP Pension tjener tocifret millionbeløb på salg af Nørrebro-ejendom