ATP Ejendomme har indgået formaliseret samarbejde med 4 mæglere

ATP Ejendomme, der indtil nu selv har stået for udlejing af sine ejendomme, har nu valgt at samarbejde med en række mæglere.

– Udlejningsmarkedet er udfordret i denne tid og som konsekvens af det ønsker ATP Ejendomme at øge antallet af målrettede indsatser for udlejningsaktiviteterne, oplyser ATP Ejendomme.

Derfor har ejendomsselskabet, der er blandt Danmarks største med ejendomme over det meste af Danmark, valgt at formalisere samarbejdet med en række erhvervsmæglere i forbindelse med udlejning af ejendomsporteføljen i Østdanmark.

De 4 mæglere, der er valgt pt, er: DTZ Egeskov & Lindqvist, RED Property Advisers, Home Erhvervscenter København og Nybolig Erhverv København.

Men ATP Ejendomme åbner samtidig døren for andre.

–  Vi har tidligere haft et godt samarbejde med en bred vifte af erhvervsmæglere om udvalgte lejeremner og det samarbejde skal naturligvis fortsat bevares og udbygges. Jeg hilser derfor enhver henvendelse med konkrete lejeremner velkommen.

Samarbejdet, der nu er indgået med de nævnte erhvervsmæglere sikrer blot, at ATP Ejendomme har fokuserede ressourcer i markedet, der arbejder målrettet for udlejningen af porteføljen i Øst. Forventningen er også, at samarbejdet vil etablere en bredere markedsafdækning og samtidig at øge kendskabet til ATP’s ejendomme generelt.

Læs mere på www.atp-ejendomme.dk

Billede: Udlejningschef Kirstine Sand.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder