Deltidsinvestor mere end fordobler lejeindtægt på erhvervsejendom på kort tid

I april 2018 falder Jens H. Nielsen over en ejendom på nettet, som ikke ligger i Hørsholm, men som han kan se potentiale i. Det er en ejendom på 5313 kvm med adressen Tobaksvejen 18 i Søborg, som EDC er erhvervsmægler på. Ejendommen bliver solgt til 15,65 millioner kr.

– Det var en ejendom, som på alle måder var nødlidende og trængte til en gevaldig renovation. Her kom hovedlejeren  med på meget attraktiv vilkår, som en udlejer normalt ikke ville acceptere. Derfor tilbød jeg lejer at gå ned i kvadratmeter på andre vilkår, så jeg kunne leje resten ud. Ellers ville det være uinteressant for mig, siger Jens H. Nielsen.

Siden overtagelsen er lejeindtægterne gået fra 932.000 kr. til 2,5 millioner kr., hvilket var nogenlunde det, som erhvervsmægleren hos EDC havde vurderet var muligt. Samtidig mener Jens H. Nielsen, at ejendommens efter renoveringen kan sælges til omkring 28 millioner kr., hvilket er næsten en fordobling af købsprisen for mindre end et halvt år siden.

– Der var ikke nogen, som ville røre ved den bygning, fordi der var for meget arbejde i den. Men både køber og jeg mente, at det var et røverkøb. Og det fik vi jo så ret i, siger Kenneth Jakobsen, erhvervsmægler hos EDC.

Sælger dele til robotter

i 21 år har Jens H. Nielsen drevet virksomheden Bosscom, der producerer komponenter til AV-udstyr og robotstøvsugere. Men i 2013 køber han en erhvervsejendom i Hørsholm til langt under markedspris, blandt andet fordi bygningen i den grad trængte til en kærlig hånd.

Et par år senere var ejendommens værdi ifølge Jens H. Nielsen nidoblet i forhold til købsprisen, og efter yderligere opkøb sidder han med ni erhvervsejendomme i primært Hørsholm og kunne leve af lejeindtægten fra de 45 erhvervslejemål, som der er blevet plads til i ejendommene. Cirka 20 procent er kontor og resten er produktion og logistik.

– Jeg falder over nogle ejendomme som er nødlidende i og med at de enten trænger til en kærlig hånd eller ejer er økonomisk klemt, så jeg kan gøre en god handel. Så sætter jeg den i stand og deler lejemålene op i mindre lejemål. Det giver en større risikospredning og større indtjening pr. kvm., siger Jens H. Nielsen.

Og Jens H. Nielsen har ikke tænkt sig at stoppe, mens legen er god.

– Det går meget godt, og vi kan jo godt finde ud af det, lader det til. Der er ingen, der flytter, fordi vi er nogle fjolser.

Læs også: Her har Core Property Management investeret i år – og så meget mere vil de investere (+)

Læs også: Succesfuld burgerkæde har store planer for København (+)





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder