København. Foto: Søren Duran Duus

Flere flytter fra end til København – det stiller nye boligkrav

Selv om København er en populær by, så er der faktisk flere, der flytter fra end til København.

I 2017 flyttede 45.077 personer fra byen, mens 43.261 personer flyttede til København, viser tal fra Danmarks Statistik.

Både til- og fraflytning har generelt været stigende over en årrække.

Under den forrige højkonjunktur flyttede folk også fra København, men dengang bosatte folk sig i relativt højere grad i de sjællandske kommuner længere væk fra København. Under den nuværende højkonjunktur gentager flyttemønstret sig, men nu flytter folk typisk til en af omegnskommunerne, hvor Rødovre, Gladsaxe og Hvidovre er de mest populære, viser en undersøgelse fra Dansk Byggeri.

Flyttemønstret stiller ifølge erhvervsorganisationen krav til byggeri af flere boliger og udbygning af infrastrukturen i hovedstadsområdet.

– Det er interessant, at flyttemønstret gentager sig. Under lavkonjunktur bliver folk boende i København, under højkonjunktur flytter de ud af København. Men til forskel fra sidste højkonjunktur, der sluttede for ti år siden, så vil folk nu helst vil bo tæt på København, siger økonomisk konsulent Jacob Hangaard, Dansk Byggeri.

Udviklingen i huspriserne i København, omegnskommunerne og de sjællandske kommuner er en af forklaringerne på udviklingen. En anden vigtig faktor i forbindelse med valg af bolig er muligheden for at få et job inden for en rimelig afstand til hjemmet, siger Jacob Hangaard.

Så meget er prisforskellen vokset
Priserne på ejerboliger er steget på hele Sjælland, men mest i København. Mens prisen på parcel- og rækkehuse i 2012 var 10 procent højere i København end i Københavns omegn, var forskellen i 2018 hele 26 procent.

Prisstigningerne i København har medført en betydeligt øget merpris for boligen.

– Kvadratmeterprisen på en ejerlejlighed i København By er nu 37 procent højere end i Københavns omegn. Det betyder, at en familie med børn kan få meget mere bolig for pengene, hvis den rykker 10-20 kilometer væk fra selve København, siger Jacob Hangaard.

København er her defineret som København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør.

Grafik: Dansk Byggeri
Grafik: Dansk Byggeri

Læs også Boligmangel: København ønsker at prøve containerboliger til hjemløse

Læs også Spekulationsbyggerier presser sig på i København

Læs også Kapitalforvaltere handler 97 boliger med hinanden i Valby (+)

Læs mange flere nyheder om København her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder